Gør et kup på netauktion

Hvordan begår du et kup på netauktionen Lauritz.com, og hvad kan du som sælger score kassen på? Få svaret lige her

24. juli 2009 af Mette Thomsen og Signe Lønholdt

Gør et kup på netauktion


Inden du byder...
  • Læs beskrivelsen af varen grundigt - tjek mål og eventuel slitage, som kræver ekstra omkostninger.
  • Vær opmærksom på varens placering - er showroomet langt væk, bør du overveje transportprisen.
  • Tjek auktionens udløbstidspunkt - hvornår er sidste frist for bud?
  • Beslut fra start, hvad du maksimum vil give for varen - Lauritz.com tilbyder en ‘max-bud-service’, hvor du blot skal angive din maksimale pris, så bliver dine konkurrenter automatisk overbudt. Hvis du overbydes, får du besked via mail og kan tage stilling på ny.
  • Husk, at du skal betale 20 procent i salær - oven i hammerslagsprisen.
  • Tag det roligt - du har 14 dages fortrydelsesret, uanset om du når at afhente varen eller ej.


Andre netauktioner
www.bruun-rasmussen.com
Pendant til Lauritz.com, men overvejende med møbler, kunst og samlerobjekter i den dyre ende. Fire showrooms i Danmark.

www.gaugin.dk
Et mindre udvalg af eksklusivt indbo og effekter. Fungerer ligesom Lauritz.com som professionel formidler mellem private sælgere og købere. Seks showrooms i Danmark.

www.qxl.dk
Her kan du købe og sælge alt mellem himmel og jord. Der er intet salær på køb, men et mindre gebyr på salg. Intet showroom eller professionel vurdering. Du sætter selv en pris, og fremviser selv varen.


Andre læsere kan også lide...

Seneste

Måske er du interesseret i ...