Hæng planterne op med Anne Black

Den elegante keramiker og designer, Anne Black, har udvidet sit sortiment af smuk keramik med en håndglaseret urtepotteskjuler.

30. april 2015 af Lasse Schelbeck

Når man siger Anne Black, kan man ikke undgå at tænke på de underskønne keramiske kreationer i porcelæn, som hun nu i flere år har produceret. De feminine og underspillede farver går skønt sammen det håndglaserede porcelæn, og Anne Blacks mange serier af vaser pryder mange danske hjem.

Men nu har hun (endelig) udvidet sortimentet til også at omfatte urtepotteskjulere, og hvor mange andre for tiden har en tendens til at lade de rå materialer leve i urtepotteskjulerne, så har Anne Black holdt sig til det fine og sarte. Urtepotteskjulerne hænger legende let i en lædersnor, og deres polerede porcelænsoverflade er en smuk følgesvend til botanikken.

Se Grow urtepotteskjulerne fra Anne Black hos Designfund.dk

Andre læsere kan også lide...

Seneste

Måske er du interesseret i ...