Her er farverne, du skal matche med de 4 mest populære træsorter
Det er ikke altid lige nemt at mikse og matche farver og træ. Vi guider dig til otte gode kombinationer med nogle af de mest populære træsorter.
Én ting er at sætte farver sammen.
Én anden ting er at sætte farver sammen med træ. Materialets organiske udtryk giver noget helt unikt til din indretning, men kan drukne, hvis du ikke tager højde for det. Og det er en skam!
For træ kan bidrage med både varme og tekstur i din indretning. Vi guider dig til, hvordan du kan give træet i dit hjem plads og modspil på fineste vis, når du vælger farver.
Har du et træmøbel med en finish som ikke er beskrevet, er der ingen grund til panik. Du kan altid sammenligne dit møbels undertoner med dem, vi har beskrevet og finde et passende farvematch. Vi gennemgår både lyse, mørke og kolde og varme træsorter. Så mon ikke, du kan finde en passende sammenligningssort?
LÆS OGSÅ Sådan former farver dit rum
2 farvekombinationer, der passer godt til egetræ
Lyst eg har længe været en af de mest udbredte træsorter i nordiske hjem. Med god grund.
I samspil med andre naturmaterialer og dæmpede farver, kan eg give et afslappet og naturligt nordisk look i dit hjem.
Men faktisk er lyse træsorter som eg eller bøg, også super flotte med et stort udvalg mere "vovede" farver.
1 Sart rosa og beroligende blå
Vil du gerne holde fast i det lette og lyse udtryk, kan du gøre som på billedet og bruge farver som støvet blå og sart lyserød.
Som det ses på billedet, komplimenterer farverne det lyse trægulv, og får egetræsmøblerne til at træde smukt frem. Farverne fungerer derfor rigtigt godt, hvis du vil kombinere flere former for egetræ med både lysere og lidt mere varmt finish.
LÆS OGSÅ Hvilke farver passer sammen i indretningen?
2 Army og rust
Vil du i stedet gerne have træet til at stå mere frem og være i fokus i din indretning, kan du benytte dig af mørkere nuancer af rød eller army grøn.
Disse farver vil skabe en dramatisk kontrast, der får træet til at stå tydeligt frem i stedet for at blende ind med farverne.
LÆS OGSÅ Sådan vælger du den bedste grå vægfarve.
2 farvekombinationer, der passer godt til rattan
Rattan er ikke længere forbeholdt udestuer og terrasser. Har du møbler i rattan, vil du opleve, at de giver boligen varme og en stemning af, at naturen flytter indenfor. Brug nogle af disse farvekombinationer, for at sikre et moderne take på 70'er-klassikeren.
1 natur og rødt
Møbler af rattan har ofte en gullig undertone og fungerer derfor rigtig godt med varme farver som rød eller orange. Mix med elementer af flaskegrøn, for at få en cool junglestemning i indretningen.
2 sydlandske toner
Kombinationen af brændt orange, lyserød og beige giver et feminint og moderne udtryk, uden at det bliver kedeligt i selskab med det populære bambusflet.
Farvekombinationer, der fungerer godt med valnød
Med dets flotte mørke farve og kølige toner, er valnød på vej ind i de danske hjem. Er du ikke hoppet med på bølgen endnu, kan du være ganske rolig. Andre mørke træsorter passer også rigtigt fint med disse farver, vi her lister.
1 lilla og bordeaux
Kombiner møbler i valnød med bordeaux-nuancer for at give dit hjem et luksuriøst udtryk. Farverne kan med fordel kombineres med grå for at gøre det mere råt og ikke alt for feminint.
2 Passende pasteller
Det mørke valnøddetræ kan også trækkes i en lysere retning, hvor det kommer til at stå i flot kontrast samspil med støvet lyserød og gul, for at få et lysere og lettere udtryk.
Farvekombinationer som teaktræ går godt sammen med
Møbler i teaktræ kom frem i midten af det 20. århundrede, og er stadig populært i dag. Den smukke gyldne farve kan give varme til de fleste hjem.
1 rosa og aqua
Teak fungerer generelt super godt med klare farver som tyrkis og pink. Som det ses på billedet får træets tone de pink postkort til at stå utroligt godt frem, og det tyrkis gulv bringer træets nuancer frem. Kombiner dem med en lys grå for at få et mere dæmpet look.
2 Måneskin
Dyb blå og gul er en magisk kombination, når man skal indrette med teaktræ.