Hurtig hjælp til Sandras altan
Bolig Magasinets stylist, Julie Løwenstein, yder førstehjælp, hvis du har et indretningsproblem. Og det havde Sandra på sin altan.
Før
Udfordringer:
Altanen er meget lang og smal og derfor svær at indrette.
Den grå altan mangler både hygge og personlighed.
De eksisterende møbler udnytter ikke pladsen optimalt.
Sandra drømmer om en hyggelig ude-oase.

Efter
Løsninger:
Vores stylist Julie foreslår at bygge en bænk med opbevaring for enden af altanen. Det udnytter dybden optimalt.
Et udendørstæppe er med til at skabe stemning og samler møblerne, så altanen ikke virker så aflang.
Forær de almindlige altanmøbler væk, og find i stedet et hænge-klapbord og en fin skammel eller to.
Julie forslår et espalier på væggen – det vil skrue op for hyggen, og Sandra kan hænge planter, haveredskaber, tæpper, bøjle og andre praktiske sager på det.

Espalier, ‘Barsö’, pakke med to, beslag medfølger, b 36 x l 77 cm., 79 kr., Ikea.
TIP Brug væggen til at skabe ekstra kvadratmeter til opbevaring – et espalier skaber samtidig hygge.

Pude, ‘Maya Cushion mint’, i 100 % økologisk bomuld, 60 x 40 cm, 400 kr., Ferm Living.

Skammel, ‘2tree’, i gummitræ, h 45 x dia 33 cm, 299 kr., Ilva.

Udendørstæppe, ‘Rombe grå’, 100 % polypropylen, findes i flere størrelser og farver, fra 299 kr., Garant.

Plaid, ‘Herringbone Weave’, fås i blå og grå,130 x 170 cm, 150 kr., Södahl.

Opbevaringspose, ‘Tosterö’. Er vandtæt og perfekt til opbevaring af hynder, h 35 x b 49 x l 116 cm, 149 kr., Ikea.

Krukker, ‘Hook’, i beton, frostsikre, sæt med to, h 31 x dia 29/22 cm, h 39 x dia 37/27 cm, 1.350 kr., House Doctor.

Klapbord, i teaktræ, til montering på gelænder, indstil selv højden, b 80 x d 50 cm, 1.695 kr., Altanbutikken.dk.

Håndskovl, ‘Roseship’, designet af Dorthe Kvist, i FSC-certificeret ask og rustfrit stål, l 33 cm, 100 kr., Nelson Garden.

Havesaks, ‘Garden’, i jern, h 22 cm, 100 kr., House Doctor.

Altantrådkasse, med messingfinish, dia 15 cm, 125 kr., Base212.

Altanplantetasker, ‘Jardiniere Accrochee’, fra Bacsac, fås i tre størrelser, 17 l, 599 kr., 25 l, 699 kr., 35 l, 799 kr., Designdelicatessen.
