Hvordan indretter jeg en reol uden at det ser rodet ud?
Bøvler du med roderi på reolen? Få styr på den optimale indretning af hylderne her.
Fra roderi til pinlig orden
Rod! Det er som om, det nogle gange opstår helt af sig selv - også på reolerne, der ellers skulle stå knivskarpe. Men der er hjælp at hente. Pinterest bugner med kreative, enkle og smukke reol-løsninger, som udstråler orden. Find inspiration i galleriet her, og prøv vores tips af derhjemme - så garanterer vi orden i reolsystemet.
Giv luft
Lad der være plads og luft mellem de forskellige elementer på reolen, det giver både overblik og ro for øjet. String-reolerne giver i sig selv også et mere roligt og luftrigt udtryk.
LÆS OGSÅ 20 bud på dit nye multimøbel
Farveopdel
Opdel bøgerne i reolen efter farver. Det kan sagtens være forskellige ting i samme nuancer, der samles i små klynger.
Fyld mindre på
En overflydt reol vil ofte se rodet ud, så selvom der er plads nok, så sørg for at der er luft og friplads på hylderne.
Luk det inde
Lukkede reoler, som glasskabet her, giver et helt andet og mere rydeligt look.
Saml ting i kasser
Småting og papir-rod skal i kasser. Det er både nemmere at finde ting for dig og så er meget pænere for øjet.
Udnyt højden
Hvis pladsen er trang, så sørg for at udnytte hele rummet. Skab reoler fra gulv til loft. Det giver fornemmelsen af et mere rydeligt og organiseret hjem.
Det tunge nederst
Bøger, kasser, æsker og andre store genstande skal på de nederste hylder, mens de mindre og mere luftige ting skal op. Det giver reolen et mere balanceret og roligt udtryk.