Ikea til Kanye West: "Vi kan gøre dig berømt"

Rapperen Kanye West kan ikke nøjes med at rappe og gå i byen med sin kone. Han vil også designe – og allerhelst for Ikea. Se Ikea Australias vildt cool svar her.

© iStock og Ikea

Kanye West vil også designe møbler

Rapperen Kanye West gaber over en del. En international musikkarriere i sværvægterklassen, en kendis-kone med ekstremt STORE ambitioner ... og en drøm om at gøre sig gældende indenfor både design og arkitektur.

Senest har West haft enorm succes med en kollektion for Adidas, men modeverdenens spotlys fik ham tilsyneladende ikke til at shine nok. Kreativiteten sprudler, og for nylig annoncerede musikeren overfor BBC Radio 1, at han utroligt gerne ville arbejde med møbelgiganten Ikea.
I følgeDeezen var rapperen overbevist om, at især studerende vil kaste sig over en møbellinje brandet af og med Kanye.

Ikea Australias svar på Instagram:

Lav kæmpe-sengen til os!

Det fik Ikea Australia til at reagere på Instagram med et skitseforslag til, hvordan et samarbejde mellem varehuset og Kanye West kunne udforme sig.
Skitsen forestiller 'Yeezy', en giga-seng til tre personer. Ideen er hentet fra en Kanye-video med titlen 'Famous', og teksten er: "Hey, Kanye, vi vil elske at se, hvad du kan skabe. Vi kan gøre dig berømt!"
Berømmelse er nok det sidste, rapperen mangler, men netop denne lille sproglige finte er genial.