Indretningsskole: 3 tips til dig, der elsker de grønne planter
Elsker du også de lækre grønne gæster i din indretning? Læs med her og få øjnene op for deres (skjulte) potentiale.
Giv den gas med oversize planter
Det botaniske look hitter, og senest har oversize planter og træer indtaget scenen. Gør som Emil Thorup, og lad dem trone både oppe og nede.
1. Fyld hjørnerne ud
Måske har du også forsøgt at fylde et tomt hjørne ud med en stol, som du alligevel aldrig sidder i. Vælg en stor plante i stedet! Den er dekorativ og skaber stemning, uden at stjæle pladsen fra andet.
2. Overrask med placeringen
Ud over de oplagte hjørner, så leg med placeringen andre steder. Gør som Emil, og stil en kæmpe plante fx på spisebordet. Det bliver nærmest skulpturelt at se på. Andre steder kunne være sofabordet, natbordet eller oven på et skab.
3. Se det som en investering
Smukke, store planter og træer er ofte dyre. Men hvis du passer godt på dem, har du dem i årevis! Betragt dem på samme måde som kvalitetsmøbler, kunst og andet interiør, du sparer op til.
BILLEDE En Strelitzia nicolai har vokset sig stor og stærk i det lyse hjørne i stuen.

Plante, 'Philodendron imperial', fra 199 kr. - kan købes her
Krukke, 'Fiber', h 50 x dia 50 cm, til 899 kr. - kan købes her
BILLEDE De smukke, grønne planter skaber liv og modspil til de stramme, minimalistiske linjer i køkkenet.
Krukke, 'Face' h 24 x dia 20 cm, til 649 kr. - Kan købes her
Plante, 'Dracaena fragrans', 599 kr. - kan købes her