Emil Thorup designer sofa for sofakompagniet

Kendt tv-personlighed designer ny sofa for Sofakompagniet

Emil Thorup, designer og kendt fra TV, designer endnu en ny sofa for Sofakompagniet – og der er ikke sparet på farverne.

15. marts 2016 af Camilla Albrechtsen

Emil Thorup har en stor passion for boligindretning, hvilket gør ham til et naturtalent inden for design og udvikling. Han driver i dag sit eget brand HANDVÄRK, som bl.a. har lanceret smukke marmorborde.

Emil Thorup og Sofakompagniet har tidligere arbejdet sammen om sofaen Sixten, som stadig er en del Sofakompagniets sortiment.

"Vi er utrolig stolte af at kunne præsentere endnu en sofa fra Emil Thorup i dette forår. Hans stil er moderne, stilsikker og vild, og et rigtig fint element at have med i vores kollektion. Hans sofaer er letgenkendelige og de tilføjer kant til vores øvrige møbler..." udtaler Kreativ Direktør Cathrine Rudolph.

Sofaen med nuancer

Emil Thorups seneste kreation for Sofakompagniet hedder Salton og kommer i to forskellige varianter: en lys- og mørkegrå samt en i pink rosa og brændt orange.

Emil Thorup fortæller om tankerne bag designet:" Ideen bag Salton var at skabe en sofa der både havde et stramt udtryk, men samtidig var indbydende. Den quiltede rygpude er lavet i en anden farve end resten af sofaen, og henleder tankerne til en svunden, nærmest royal tid – i kontrast til resten af sofaens ellers stringente nordiske DNA."

Sofaen bliver lanceret fredag d. 18. marts 2016.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste