5 nemme tips til at indrette med farver i dit køkken

Selv de mindste ting kan gøre en kæmpe forskel

Der er ikke noget som farver, der kan give dit hjem personlighed og liv. Og det er faktisk nemmere, end du tror at lave små justeringer, der kan forvandle et klassisk hvidt køkken til en mere farverig og levende oase.

1. Sæt fokus på detaljer

© iStock

En meget simpel måde at ændre udseendet i dit køkken kan være at holde fokus på de helt små ting som kander, glas og vaser. Køb dem i forskellige farver, der supplerer hinanden og placér dem synligt, så de får masser af opmærksomhed og kan lyse køkkenet op.

Har du mod på det, kan du også vælge at udskifte dine fliser og lege både med mønstre, farver og former.

Viskestykker kan også noget, når det handler om at sætte fokus på detaljer. Der findes masser af lækre designs og print, når det gælder viskestykker, og så er det ofte en overkommelig udgift at skifte dine hvide viskestykker ud med nogle farvede. Her kan du både eksperimentere med print og tekstur.

2. Vær kreativ med dine hvidevarer

© Bosch

Du kommer ikke udenom at have et køleskab i køkkenet, så hvorfor ikke vise det frem? Med de nye Vario Style køleskabe fra Bosch har du rig mulighed for at skabe en personlig og farverig stemning, som dine gæster ikke kan undgå at lægge mærke til.

VarioStyle-køleskabet kommer i 19 forskellige farver, hvor alt fra klassisk perlehvid til kirsebærrød og midnatsblå danner ramme om kollektionens brede farvepalette.

Og bare rolig, hvis du ikke er helt sikker på, hvilken farve der passer ind i dit køkken, kan du nemt udskifte fronten på nogle få minutter. Fastgørelsessystemet bestående af skjulte hængsler og magneter gør nemlig, at du kan skifte skabsfronten på køleskabet, helt uden værktøj.

Læs mere Vario Style-køleskabet på bosch-home.dk, og se, hvilke farver du kan lege med.

3. Mal dine vægge

© iStock

Alt med måde, og det gælder selvfølgelig også dine farvevalg. En måde at skabe personlighed i køkkenet, uden at skabe for meget larm og farveforvirring, kan være at at male en væg i køkkenet, og den behøver altså ikke sige pang. En mørk væg kan skabe dybde og give et eksklusivt look til dit køkken.

4. Udskift din bordplade

© iStock

Hvis du vil puste liv i dit køkken uden at lave for mange ændringer, eller hvis dit køkken ikke er så stort, kan du prøve at udskifte din bordplade. Et nyt materiale i en anden farve eller en bordplade i træ, kan hurtigt give dit køkken mere personlighed og tager ikke mere end en weekend at få lavet.

5. Sig det med blomster

Hvis der er noget, der kan give liv i din bolig, så er det blomster. Og særligt i køkkenet kan blomster eller krydderurter bidrage med både liv og et naturligt look, der kan gøre madlavningen endnu mere hyggelig.

Få meget mere inspiration til dit køkken på bosch-home.dk, hvor du kan se de mange muligheder, som Vario Style-køleskabet har.