9 geniale lifehacks, der ikke kræver andet end kogende vand
Hvis du tror, kogende vand kun er til at hælde over teen, så se bare her.
Hverdagen bliver lidt lettere, hvis du altid har kogende vand lige ved hånden. I de fleste hjem står elkedlen altid fremme på køkkenbordet, men der findes faktisk en hurtigere, smartere og flottere måde.
Måske har du allerede hørt om en Quooker – en vandhane med kogende vand, som du enten har til at supplere din almindelige vandhane eller du kan vælge en model med både koldt, varmt og kogende vand samlet i én.
Se, hvordan du kan få mest ud af det kogende vand fra din Quooker her.
1. Skold din tandbørste
Undersøgelser har vist, at en tandbørste, som er blevet brugt i omtrent et halvt år, kan være lige så fyldt med bakterier som et toiletbræt. En nem og effektiv måde, du kan rense din tandbørste for bakterier, er at stikke den ind under din Quooker-hane og skolde den.
Tip: Det anbefales, at man minimum skifter sin tandbørste cirka hver tredje måned, og at familiens tandbørster ikke står i samme krus.
2. Få bugt med forkølelsen
En tilstoppet næse er noget, de fleste mennesker kan blive godt og grundigt trætte af. En næsespray kan gøre underværker, men faktisk kan du også bruge dampen fra kogende vand til at ‘få hul’ igennem næsen og vejrtrækningen tilbage.
Tip: Hæld kogende vand fra din Quooker op i en plastskål, og hold hovedet ind over skålen, mens du indånder gennem næsen. Husk at drikke rigeligt med vand efter.
3. Fjern ukrudt
Ukrudt kan tage pynten fra enhver smuk have. Eksempelvis kan mælkebøtter være særdeles svære at komme af med, men faktisk kan det gøre underværker mod denne form for ukrudt, hvis du hælder kogende vand fra din Quooker ud over. Kogende vand skolder roden, fordi ukrudtet udsultes.
Tip: Hæld det kogende vand ned over planten - især omkring roden. Gør det seks gange i løbet af en sæson.
4. Minut-nudler - På et minut!
De såkaldte minutnudler, cupnoodles, kviknudler, og hvad de nu ellers bliver kaldt, lover nem mad på knap et minut. Skal du vente på elkedlen, tager det altså bare noget længere. Men bruger du din Quooker, kan du hælde kogende vand over nudlerne med det samme, og så er de faktisk klar på et minut.
Tip: Frisk pasta kan også tilberedes med en Quooker på få minutter og er sundere end de lynhurtige minutnudler.
5. Lynhurtig smoothie
En smoothie med frugt fra frosne bær kan være superlækker, men sørg for at skolde bærrene først, så du fjerner eventuelle bakterier. Her kan du bruge din Quooker til hurtigt at skylle bærrene over med kogende vand, så de er klar til at komme i blenderen.
Tip: Til sommer kan du blande hindbær og jordbær i koldskål og blende det sammen med hyldeblomstkoncentrat for et lækkert og hurtig måltid.
6. Rengør din emhætte
Filteret i emfanget i dit køkken skal rengøres regelmæssigt, for der sætter sig en masse støv og fedt. Men enhver, der har forsøgt at rengøre et emfang, ved, hvor besværligt det kan være. Med kogende vand fra din Quooker går det snildt og hurtigt.
Tip: Forbrugerstyrelsen anbefaler, at du rengør emhættens fedtfilter en gang om måneden. Husk at tjekke, hvad der står i brugsanvisningen til din emhætte.
7. Rens sølvtøjet
Én metode til at rense sølvtøjet er knofedt og en pudseklud, men en lettere vej er kogende vand. Hæld en spiseske bagepulver og en spiseske havsalt i en foliebakke. Læg sølvtøjet i bakken, og hæld kogende vand over. Tag det op efter 30 sekunder, og du har skinnende sølvtøj.
Tip: Sørg for, at sølvtøjet ikke rører hinanden. Tag sølvtøjet op med en tang, og tør det af med en klud.
8. Tilbered grøntsager på lyntid
Frosne grøntsager står måske ikke højt på madfeinschmeckernes rangliste, men til gengæld kan poser med grønt fra fryseren være super praktiske i hverdagen. Med Quooker-hanen kan du tilberede sundt grønt på et par minutter.
Tip: Hæld de frosne grøntsager over med kogende vand, og lad dem stå i et par minutter. Hæld derefter nyt kogende vand over, og de er serveringsklar.
9. Ren skål til kæledyret
Du må ikke putte dit kæledyrs vand- eller madskål i opvaskemaskinen, selv om det kan være fristende – vandet er nemlig ikke varmt nok til at desinficere skålen. Skold i stedet skålen under din Quooker-hane, så du er sikker på at få fjernet alle bakterier.
Tip: Kæledyrets plastiklegetøj skal skoldes minimum hver 14. dag – den opgave kan Quooker-hanen også klare.