Cool køkken

Råt køkken i rustfrit stål med enkelte, romantiske strejf. Kig indenfor og lad dig inspirere.

26. juni 2006

 

Birgitte Bugge bor sammen med sin mand og deres to sønner på 6 og 16 år i en ældre, smukt renoveret andelslejlighed på Sortedams Dossering i København. Hendes yndlingsrum er køkkenet - og Bolig Magasinet forstår godt hvorfor.

"Det er fantastisk med sådan et stort køkken-alrum. Vi er herude i alle dagtimerne og en stor del af aftenen - og når vi har gæster, bliver de altid hængende i køkkenet," lyder det begejstret fra Birgitte.
 
Køkkenelementerne i rustfrit stål og bordpladen af kvadratiske, hvide fliser er fra Hanne Christiansen Copenhagen, mens de hårde hvidevarer er fra Smeg. De grønlige glashylder har en glarmester sat op, mens de store lamper er fra Hanne Christiansen Copenhagen. Det gigantiske Smeg-komfur giver køkkenet et institutionelt præg, som brydes flot af det hyggelige, hvidmalede trægulv. Glaspladen bag komfuret gør rengøringen let som en leg.

 

 

 

De åbne hylder skaber en hyggelig stemning, og viser Birgittes fine porcelænssamling. Hendes foretrukne mærker er 'Edme' fra Wedgwood og danske Aluminia, som hun køber uden tøven, hvis hun falder hun over en skål eller en tallerken på et loppemarked.

 

 

 

 

 

 

 

Det lange spisebord med træplade i fransk landstil står i skærende - men fantastisk smuk - kontrast til det strømlinede køkken. Bordet er købt hos Jytte Demuth, mens stolene er fundet hos i Hørsholm hos Jens Lyngsøe Interieur.

De fine stager i fattigmandssølv er fundet i boligbutikker og på loppemarkeder og samlet på en marokkansk bakke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sukkersamlingen har fundet plads i en gammel, antik skål, som Birgitte har fundet hos en marskandiser i Frankrig. Hun holder meget af at finde på danske og udenlandske loppemarkeder.

 

 

Se alle billederne fra lejligheden her.

Se artikel om Birgittes stue her.

Læs mere:

Udekøkken indenfor

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste