Denne gadget gør klemmer og elastikker overflødige i dit køkken

Og så forlænger den holdbarheden på dine madvarer, fordi den er lufttæt.

© iStock

Nogle opfindelser er så simple, at det kan være svært at forstå, at de ikke altid har været her. Som eksempelvis isterningeposen (der dog har fået kamp til stregen af denne fine sag) og post-its.

Én af dem er denne lille poselukker, der ved hjælp af varme smelter posen sammen igen, så den er, som da du købte den. Det sparer dig for indkøb af klemmer og elastikker til at lukke eksempelvis en pose ris, pasta, chips eller andre fødevarer, hvor du måske ikke får spist hele posen på én gang (selvfølgelig med undtagelse af chips - det er klart).

Læg dertil, at poselukkeren kan slutte tæt, så der ikke slipper luft ind i posen og holdbarheden på dine madvarer potentielt bliver længere. Bonus!

Der findes et væld af forskellige varianter, men vi er især nysgerrige på den lille version, der kan ligge i en køkkenskuffe eller hænges på køleskabet med sin indbyggede magnet.

'Bag Sealer' tll ca.100 kr. på Amazon.com