Derfor skal du ikke genopvarme din kaffe i mikrobølgeovnen

Selvom det er fristende på en hektisk morgen, må vi slå et slag for, at du lader være!

© iStock

Nej tak til hurtigløsninger

Du kender måske de morgener, hvor du får det forkerte ben ud af sengen og har børn, som bare ikke helt gider at tage sko på i det tempo, du har sat. Det er typisk også de morgener, hvor kaffen er brygget, og du (med lidt held) lige akkurat får sat læberne på koppen, og herefter bliver trukket væk, for at tage dig af den hektiske start på dagen.

Når du endelig når retur til kaffen, er den kold!

Løsning: en tur i mikroovnen, ikk?

Desværre er det ikke den kaffe, du drømmer om, som vender tilbage fra ratation i mikroovnen, for på dette tidspunkt er aromaen godt og grundig ødelagt. Og her menes der altså ikke kun den dejlige duft, vi forbinder med kaffen, men alt, hvad der skaber kaffen: det salte, bitre, søde og syrlige.

Smagen vender ikke tilbage, selvom varmen gør.

Så hvis det er kaffe, du vil have, vil det give mere mening at bruge tiden på at brygge en ny kop eller suse forbi den nærmeste café.

© iStock

LÆS OGSÅ: Strikkede og hæklede karklude

.. og dog

Hvis det alligevel skal gå stærkt, og mikroovnen er den eneste mulighed, skal du sørge for at skrue ned for styrken ifølge det amerikanske nyhedssite Business Insider.

Mikroovnen står typisk på max level og det anbefales, at du skrue ned til hvad der svarer til niveau 8 ud af 10 for at bevare bare lidt af kaffens aroma. Kaffen skal nemlig helst varmes op så langsomt som muligt, hvilket selvfølgelig afhænger af, hvor travl din dag er.

Få de bedste boligreportager, DIYs, indretningstips og konkurrencer fra Bolig Magasinet gratis - tilmeld dig her