Din køkkenlåge er lavet af genbrugte plastflasker
IKEA's nye køkkenserie KUNGSBACKA er designet på miljøets vilkår. Køkkenserien er nemlig lavet af genbrugstræ og genbrugte PET-flasker.
Hvert år anvendes omkring 100 milliarder plastflasker. Kun en brøkdel af dem bliver brugt. Men en plastflaske er ikke affald, det er en ressource.
Det er den nye køkkenserie KUNGSBACKA fra IKEA et bevis på. Serien er skabt af genbrugstræ og dækket med en plastfolie af genbrugte plastikflasker, som giver plasten en helt ny anvendelse. Og folieoverfladen har endnu en plusside: Den er slagfast og nem at passe og holde ren!
Køkkenserien bryder med den stive formalitet og den endeløse række af flade halvkedelige køkkenfronter. Designet er tunet til at passe ind i en lækker, moderne stil med et rent snit og en tidløs æstetik - markant i en lækker antracitgrå farve, der emmer af eksklusivitet.
Det kan kræve lidt mod at vælge sort til sit køkken, men spring ud i det, leg med kontrasterne, og balancér det maskuline med et modspil af feminine toner og organiske former.
KUNGSBACKA er skabt af de to foundere af Form Us With Love - et brand, vi tidligere har beundret for lækre produkter for brands som MUUTO.