Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserT.H. Idé: Harry Nuriev ejer af Crosby Studios. T.V. designer: Alexandra Donohoe Church, stifter og direktør hos Decus Interiors, arkitekt: Dan Cliff, Square Design.
© Mikhail Loskutov for Crosby Studios/Anson Smart for Decus InteriorsVi har allerede et varmt forhold til marmor af den mere klassiske slags. Det stenhårde, iskolde materiale er som modens leopardpletter: udødeligt og tidløst.
Men hvor det som oftest er i de traditionelle farver sort, hvid og nogle gange grøn og rød, er vores nyeste crush mere opsigtsvækkende; blå marmor!
Det knap så udbredte materiale fås i alt fra Yves Klein-blå til sart lyseblå.
Sidstnævnte kom på radaren, da det franske modeshus Céline (som det stadig hed dengang) i 2018 åbnede butik i Maimi.
Butikken, der blev indrettet af den schweiziske arkitekt Valerio Olgiati, er beklædt med lyseblå marmor fra top til tå. En overdådig indretning, der vakte opsigt verden over med diverse overskrifter i medierne til følge.
Men vores begejstring er steget en ekstra tand med opdagelsen af den mørkere og mere klare blå marmor, som blandt andet er brugt til bordpladen på spisebordet i denne New York-lejlighed.
En lignende variant egner sig også som bordplade i køkkenet, som det er gjort her.
Skal det være mere elegant, så er vi faldet for denne smukke midnatsblå variant, der bliver fremhævet af det koboltblå armatur i dette køkken. Se lige! Det er da flot og helt unikt.
Men det er ikke kun i køkkenet, vi finder det.
I dette hus i Australien er det badeværelset, der er blevet den heldige indehaver af blå marmor, da indretningsarkitektfirmaet Decus Interiors gav det en fantastisk opgradering.
Det er endnu ikke et materiale vi har set meget til herhjemme, men hermed er der sendt en bøn ud til landets dygtige designer om at overveje den herlige nuance af marmor.
Med Bolig Magasinets nyhedsbrev får du tips & tricks, masser af skøn inspiration til dit hjem og spændende boligreportager.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Bolig Magasinets nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Bolig Magasinet via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere