Dugen som historiefortæller
Georg Jensen Damask relancerer designet DANDELION og opfodrer kunderne til at fortælle dugens historier.
En god dug er vidne til mange store begivenheder, og for hver dug hører et utal af historier fra højtider og andre festlige begivenheder.
De gode historier hyldes i år af Georg Jensen Damask, som netop har relanceret deres tidsløse mælkbøttedesign DANDELION i moderne sarte farver.I den forbindelse giver Georg Jensen nu sine kunder mulighed for at få den nye smukke udgave af dugen i byt for en original DABDELION dug fyldt med historie. Georg Jensen opfordrer således kunderne til at skrive dugens historier ned, søde som sørgelige, gamle som nye, og indlevere begge dele hos en Georg Jensen Damask butik.
Mælkebøttedesign Mælkebøttemotivet er et af de mest forenklede designs fra Georg Jensen Damask og kombiner cirkulære og kvadratetiske former på smukkeste vis. Et design der giver mulighed for at væld af opdækningsmuligheder, med både kvadratisk og rundt porcelæn.
DANDELION er oprindelig designet af John Becker og så dagens lys i 1972. Dugen kommer i farverne Hushed, Zinc og Plum til priser fra 1.220 kr.