Fantastisk! Det ultimative køkken til dig, der elsker lyserød
Tør du gøre dem kunsten efter?
Barbie blev ikke skabt forgæves
Forleden fortalte vi, hvordan Stine Goya nu byder sine ansatte op til frokost i en kantine, der er guld fra gulv til loft. Og i dag slår vi et slag for, at et køkken ikke behøver være hvidt, af træ eller i dæmpede farver for at være stilfuldt.
Se lige, denne candyfloss-perle! Bevismateriale A-Z!
Med blot en enkelt væg, der er totaltmalet i en sart, ultra feminin lyserød, går dette køkken fra at være standard til opsigtsvækkende og unikt.

Mange af os har tendens til at vælge de sikre løsninger, når vi laver køkken, men med denne version, er det muligt at blæse og have mel i munden på samme tid; alle fronter og fliser er i "sikre farver", men til gengæld er der blevet skejet ud med malerbøtten.
De integrerede skabe er holdt i mørk antracitgrå, men det gør ikke køkkenet kedeligt.
Den lyserøde væg og det faktum, at hylderne også har fået en tur med penslen, giver det helt rette indtryk af mod og personlighed i indretningen.

De kvadratiske fliser er sat på forskudt og med lamperne med indfræset el fremstår køkkenet helstøbt og tjekket.
Den lyserøde farve går igen i billedet på køkkenbordet og binder hele rummet smukt sammen.

De neutrale skabe er omsluttet af den fine lyserøde farve og det gør igen, at køkkenet - på trods af at det kun er væggene der er lyserøde - fremstår som et modigt indslag i boligen.

Prikken over i'et, som bidrager til den flotte helhed og sammenhæng i rummet er det lyserøde loft.
Tør du, gøre dem kunsten efter?
Ellers kan du snige lidt mod ind med de 23 fineste lyserøde køkkenfund.
Få det bedste fra Bolig Magasinet i indbakken 3 gange om ugen - tilmeld dig her
