Glasserie fra metallernes mester Tom Dixon

Tilfør dit spisebord elegance med mundblæst glas og metalliske detaljer.

14. oktober 2014 af Mette Seerup

Tom Dixon har på rekordtid slået sit navn fast på designscenen, og med sit ekstravagante formsprog og brug af metalliske materialer formår den autodidakte designer at levere objekter, som gang på gang rammer plet hos alverdens boligentusiaster.

Dette efterår står Tom Dixon klar med den nye glasserie, Tank. En serie, der er fremstillet af mundblæst glas med håndmalede kobberdetaljer. En detalje, som referer til Tom Dixons gyldne metalliske univers.
Tank består af en karaffel, en kande og to slags glas. Glassene købes i et sæt med to stk.

Priser for den elegante serie ligger på 1.150 kr. for karaffel og kande og 550 kr. og 650 kr. for henholdsvis lave og høje glas. 

Håndplukket til dig

Seneste

Måske er du interesseret i ...