Hent naturen ind i køkkenet
Er du til varme køkkenelementer i træ, eller vil du hellere bringe naturen ind med dekorative grønne planter?
Naturlige elementer skaber liv og varme. Se galleriet og find inspiration til, hvordan du kan hente naturen ind i dit køkken.

I køkkenet er der lagt gulve i linoleum fra Forbo. „Jeg elsker at gå med bare tæer. Vi er faktisk alle sådan nogle bare tæermennesker, og linoleum er rart at gå på,“ siger ejeren Bianca. Plakaten er fra dasrotesrabbit.dk.

Ejeren Heidi på vej med rabarber, som tidligere ejere af huset har plantet sammen med et hav af andre grøntsager. Køkkenet fra Kvik har fået bordplade i Corian, mens det store dobbeltkøleskab er fra Bosch.

Ejeren H.C. har selv designet køkkenet, mens snedkermester Niels Thysen Nielsen står for udførelsen i elmetræ. Køkkenet er bygget op om et enkelt, stort skuffemøbel, der er sat ind på en tilbagetrukket sokkel. De grønne, italienske mosaikker er købt hos Odoricostudio.

To ure - et, der viser tiden i sommerhuset i Tisvilde, og et, der viser tiden hjemme i Hellerup. Niks, Louise og Jes Dorphs hjem ligner bestemt ikke alle andres - og må meget gerne indeholde finurligheder.

Køkkenet fra Poggenpohl er fra 1978 og fundet i Den Blå Avis for 9.000 kr. Ejerne Tomas og Hanne nåede at købe fire brugte køkkener, før de fandt deres livs køkken. Bordpladen er af caesarstone, emhætten og al andet køkkenudstyr er fra Atag.
