© KEMIKAZE

KEMIKAZE omdanner køkkenet til et hjemmelaboratorium

Hvis du godt kan lide at eksperimentere i køkkenet, så har KEMIKAZE det helt rigtige udstyr til din indre kemiker.

30. september 2016 af Sarah Lyster Nielsen

Et lille hjemmelaboratorium

Du leger forhåbentligt sjældent med saltsyre og farlige blandinger i køkkenet, men det er ikke ensbetydende med, at du ikke kan have laboratorieudstyret i orden alligevel. Hvis du har tænkt netop samme tanke, så kan KEMIKAZE heldigvis hjælpe dig.

Det danske firma har nemlig specialiseret sig i at omskabe originalt laboratorieudstyr til cool, industrielle produkter, du kan bruge derhjemme. Inspirationen til produkterne kommer fra kemiudstyrets gennemtænkte funktionalitet, gedigne kvalitet og den helt unikke æstetik, der hører hjemme i laboratoriet.


© KEMIKAZE

I videnskabens fodspor

Til køkkenet er der innovative opbevaringsløsninger i form af GAUSS og HEISENBERG, som ligesom de fleste andre af KEMIKAZEs produkter er opkaldt efter store videnskabsmænd og -kvinder. 

GAUSS er en rund kolbe, hvor du f.eks. kan opbevare fredagsslikket, og HEISENBERG en supercool krydderiholder, der består af et sæt laboratoriekolber. De er præcis, som du kender dem fra kemitimerne, men det farligste, de indeholder, er vist bare cayennepeber. 

© KEMIKAZE

Ellers kan du få den supercool ELIKSIR, der kan holde styr på spiritussen i hjemmebaren eller måske bare madolien, hvis det tiltaler dig lidt mere, og den er bare sjov og dekorativ i sig selv.

Kort sagt laver KEMIKAZE nogle spændende produkter, som bringer videnskaben lidt tættere på hverdagen, og hvis du er bidt af en gal kemiker, kan du også gå på opdagelse i resten af kollektionen her

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste