Med få midler kan du skabe den lækreste køkkenforvandling - se hvordan
Hvis du har bildt dig selv ind, at det perfekte køkken ligger for enden af en Lotto-sejr, så kig med her og se, hvordan du kan komme lidt tættere på drømmen uden.
Går du og drømmer om et lækkert, moderne køkken, og tænker, at det forudsætter, at du køber en virkelig heldig lottokupon, så tro om igen.
For med den rette strategi kan du komme langt for få penge og opnå et udtryk, der er lige så herligt, som dette køkken, der emmer af rå, industriel indretning tilført legende elementer og personlighed.
Køkkenet er nemlig et ældre køkken, der har fået en overhaling med maling, nye greb og andre velvalgte opgraderinger og det er en øvelse, du nemt kan efterligne.

Væggene
Noget af det, der er med til at gøre køkkenet her så råt og flot er flisevæggen, der strækker sig fra bordplade til loft og består af helt standard 15 x 15 cm klinker - noget af det billigste, du kan købe, og som giver mindelser om rå slagterhaller. Den perfekte kontrast til de mere varme omgivelser og det mørke trægulv.
Find fliserne i dit lokale byggemarked.

Farverne
Uanset dine lågers udtryk, kan du gøre verden til forskel ved at sving een pensel (eller rulle). Brug en hæftegrunder på laminat og mal derefter med en smuk, mørk farve som kontrast til de hvide fliser.

Maling, 'Quiet Clearing', Dyrup - pris varierer

Lamperne og greb
Få ellen fræset ind i væggen og monter lamperne som rene, smukke installationer. Denne lille detalje kan få selv de billigste lamper til at se cool ud.
Udskift grebene på køkkenlågerne med nogle rå, industrielle slags, når du har malet dem for at gøre forvandlingen komplet.


Greb, 'Bagganäs', Ikea, l 14,3 cm, 49 kr./2 stk - kan købes her
Greb, 'Plate', Buster + Punch, 20 cm, ca 500 kr. - kan købes her

Spisebordet
Giv det industrielle udtryk lidt dekadent modspil med marmor. Her er det som spisebord, men du kan også udstyre et spisebord i et andet materiale med fx et skærebræt af marmor, hvor du anretter udvalgte vaser, salt- og peberkværn og lysestager.

Spisebord, 'Tyson' hos Trademax, med messingben og marmor-look bordplade, h 75 x b 110 x l 160 cm, 1995 kr. - kan købes her
Spisebord, 'Florence Dining Table', fra New Works, h 74 x b 120 cm, 17.000 kr.

Opbevaringen
Udstil din yndlingsservice på en åben reol, hvor det rigtig kan få lov at stråle. Indbyder plantegningen til det, så stil reolen ud i rummet, så der er kig til herlighederne fra begge sider. Det giver et skønt overblik og fungerer som en stemningsfuld rumdeler.

Reol, 'Shelving unit' Hay, h 200 x b 75 x d 43 cm, fra 1.499 kr. - kan købes her
