Hvad gør man, hvis køkkenet er placeret på den forkerte etage? Man rykker det da! I hvert fald hvis man spørger det kreative par Lone og Peter, der har om- og udbygget deres hus ad flere omgange. Heldigvis er deres hænder skruet rigtig på, og de er begge kompetente gør det selv-folk. Dog med den klassiske fordeling, hvor Lone er den mest indretningsinteresserede, og Peter er den praktiske ingeniør, som fører ideerne ud i livet.
Under den første renovering blev næsten alle vægge i huset revet ned for at åbne op for lyset og skabe flydende overgange mellem rummene. Det gamle tag blev udskiftet, og i samme forbindelse inddrog parret husets loft for at åbne op til kip. Da tilbygningen siden hen blev etableret, blev også her skabt en stor, åben relation til det oprindelige hus. I tagets nordside har familien indsat en stribe ovenlysvinduer, som tilfører masser af klart lys.
Se og læs mere på de næste sider.