Magiske penselstrøg til dit efterårsbord

Botaniske penselstrøg i efterårets farver finder vej til ny porcelænsserie

7. oktober 2014 af Mette Seerup

Efteråret er over os, og hvorfor ikke bringe det bedste fra årstiden ind på bordet i form af dybe farvenuancer og botaniske streger?

Et designsamarbejde mellem den danske keramiker Malene Helbak og den svenske grafiker Nygårds Maria er resulteret i køkkenserien POME-POME. Serien giver dig mulighed for at bringe naturens magi indendøre med håndmalede dekorationer af knoppede grene, blade og vildtvoksende frugter.

Helbak er kendt for sit farverige porcelæn, og med POME-POME lægges der nu op til en ny porcelænsklassiker. De nye botaniske penselstrøg vil være at finde på Helbaks klassikere som vand- og mælkekanden, garnitureskålene, lågkrukkerne og den populære smørboks.

Serien udkommer i november, og vil blive forhandlet i udvalgte designbutikker samt hos Malene Helbaks egen forretning i indre København og webshop. 

Håndplukket til dig

Seneste

Måske er du interesseret i ...