Pænt og praktisk: Få 4 tips til smartere affaldssortering
Langt de fleste af os kan se fidusen i at sortere vores affald, og faktisk behøver det ikke at være hverken besværligt eller stjæle fokus i indretningen. Her får du fire tips til, hvordan du gør den daglige sortering lidt lettere – og lidt pænere.
Affaldssortering er blevet en fast rutine i mange hjem, men fra i år sætter en ny lov større krav til omfanget, vi gør det i. Hvor kravene før varierede fra kommune til kommune, siger affaldssorteringslovgivningen 2022, at alle skal sortere i ti fraktioner.
I det store hele giver det god mening, for jo grundigere, vi sorterer, jo mere skåner vi miljøet. Men hvordan tænker vi det nye og lidt mere omfattende system smart ind i vores daglige gang i køkkenet – og ikke mindst vores indretning? Få inspiration her!
1. Find den rette løsning
Har du et lille køkken? Eller er du til en enkel indretning uden for mange detaljer? Affaldssortering skal ikke absolut være lig med en overfyldt spand på gulvet. Tværtimod er der mange måder at gøre det på, og hvilken, der passer til dit hjem, afhænger af indretning og kvadratmeter. Med BLANCOs affaldssorteringssystemer kan du vælge, om dit system skal bo under vasken, eller om du vil dedikere en hel skuffe eller et skab til formålet. Har du bedre plads i bryggerset, kan du også nemt montere løsningen der – der findes BLANCO systemer til ethvert behov.
2. Match behov og design
Udover at der skal være plads til dit affaldssorteringssystem, skal systemets design også passe til dit forbrug og dine behov. Har du meget plastaffald, bør der være minimum én stor spand i systemet, hvorimod mad- eller glasaffald ofte kan være i en mindre beholder. Måske er det også muligt at samle flere fraktioner i én spand, som du så kan nøjes med at sortere en gang imellem? Tænk over, hvad der passer bedst til dig.
3. Gå efter kvalitet
Dit affaldssorteringssystem skal bruges til at opbevare … ja, affald. Men alligevel er det værd at gå efter en løsning i en vis kvalitet. Det skal jo også helst passe med udtrykket i resten af køkkenet. BLANCO-systemerne er designet i kvalitetsmaterialer og med fokus på, at de skal kunne indgå i din indretning på nem og diskret vis. Samtidig er beholderne rengøringsvenlige, og så har alle spandene en smart hank, så det er let at tage dem ud af skabet eller skuffen og tømme i den store skraldespand udendørs.
4. Skab en god rutine
Sidst, men ikke mindst er det værd at overveje, hvordan du kan gøre affaldssorteringen nemmest for dig selv. For det vigtigste af det hele er, at du rent faktisk får det gjort. Tænk for eksempel over, hvordan din arbejdsrutine i køkkenet typisk ser ud – og hvor affaldssorteringssystemet skal placeres for, at det indgår bedst muligt heri. Brug også lidt tid på at sætte dig ind i den nye lovgivning på området. Det er lettere at gøre affaldssortering til en god vane – og holde fast i den – når du kender til kravene, og hvilken forskel du kan være med til at gøre ved at tænke dem ind i din hverdag.