Sådan indretter du et mørkt køkken med stemning og stil
Mangler du inspiration til et nyt køkken? Eller trænger du bare til, at der skal ske lidt nyt? Her får du tips til at indrette dit køkken i smukke, mørke toner.
Sådan får du stilen
- Vælg køkkenelementer i mørke nuancer som sort, koksgrå eller i mørke trævarianter, fx røget eller bejdset.
- Sæt fokus på lækre materialer. Brug fx sort, grøn eller rød marmor til din bordplade eller som beklædning på væggen.
- Gå all-in på tendensen med mørke gulve. Et mørkt linoleumsgulv vil fx give blødhed og varme til dit køkken.
- Vælg varme metaller som messing til armatur og greb, men også på dit køkkengrej – både i børstet og i blankpolerede udgaver – de lyser op i dit mørke køkken.
- Tilføj statement pieces som lysekroner eller kunstværker, der skaber blikfang.
IDÉ Skab kontrast med lyse nuancer som rosa eller knækket hvid, fx på viskestykker, gulvtæpper, lamper eller gardiner.
BILLEDE Køkken, ’S Series’, viste løsning, ekskl. bordplade, vask, armatur og hvidevarer, 175.000 kr., Unoform.
1. Armatur, ’Axor Starck’, i messing med udtræksbruser, 7.946 kr., Hansgrohe // 2. Cocktailshaker og målebæger ‘Collar’, i rustfrit stål og messing, 500 kr., Stelton // 3. Barstol ’Beetle’, designet af GamFratesi, fås i flere farver, 6.995 kr., Gubi // 4. Print ‘Essence of Ballet’, af Ingrid Bugge, 599 kr., Paper Collective.

Køkken, viste løsning, ekskl. bordplade, hvidevarer, vask, armatur og reoler, fra 120.000 kr., Schmidt Nordic.
1. Lysekrone ‘Amp’, i glas, marmor og stål, 5.999 kr., Normann Copenhagen // 2. Vase ‘Echasse’, i glas og messing, 3.495 kr., Menu // 3. Bestik ’Raw’, i messing, sæt med 16 dele, 499 kr., Aida // 4. Reol ‘Rack’, i stål med keramiske hylder, fås i flere størrelser, 16.000 kr., Vipp // **5.Viskestykke ’Linen’, i hør, 140 kr., Georg Jensen Damask.
