Sushiglæde på ny tallerken

Til ære for danskernes sushiglæde lancerer Rosendahl dette efterår et nyt stel.

21. oktober 2014 af Mette Seerup

Det moderne måltid handler om kulinariske smagsoplevelser, men det handler i næsten lige så høj grad om en indbydende og æstetisk anretning.
Sushi har gennem de senere år slået sig fast, som en fast del af danskernes madsortiment, og hvor brun sovs og kartofler kan være svært at anrette pænt, giver den delikate spise mulighed for små spiselige kunstværker på bordet.

Med afsæt i danskernes justerede spisevaner og tidens iscenesættelse af mad, lancerer Rosendahl dette efterår et service specielt udviklet til sushi.
Det nye stel matcher det klassiske Rosendahl stel Grand Cru, men har med rod i det asiatiske køkken fået et rektangulært formsprog. Stellet er udført i cremefarvet porcelæn, hvilket giver en smuk finish til det minimalistiske stel.

Sushistellet består af en firkantet tallerken (24 x 14 cm), og dertilhørende porcelænsskål (Ø:9 cm) til wasabi, soya eller anden dip. Steller findes i butikkerne nu og koster 199,95 kr. pr. sæt.

 

Håndplukket til dig

Seneste

Måske er du interesseret i ...