Er den glemte underkop tilbage? Noget tyder på det
Vi er allerede vilde med finurlige kopper. Dog er de i lang tid kommet uden en tilhørende underkop - indtil nu. Noget tyder nemlig på, at underkoppen igen skal til at have en plads i køkkenskabet. Se bare de fine eksempler.
Vi kender underkoppen som den lille flade tallerken, der oftest ses i sæt med de bitte små kopper, som kun lige kan indeholde et par slurke.
Og når vi en sjælden gang imellem støder på en underkop i dag, er dens primære formål at være base til koppen, hvor dråber kan samle sig eller teskeen kan ligge.
Men faktisk var underkoppens oprindelige formål, at kaffedrikkeren kunne hælde den varme kaffe ud i underkoppen, så den kunne køle af og så derefter drikkes direkte fra underkoppen.
Men i takt med at vores kopper blev større, gik underkopperne i glemsel - og i en lang periode har vi ikke set så meget til dem.
Indtil nu.
Underkoppens renæssance
Vores kærlighed til kopper er vokset med lynets hast, siden vi, under Corona-pandemien, fik øjnene op for, at de sjove og finurlige kopper kan give morgenkaffen et ekstra strejf af hygge - og i dag er mange af os ved at have en kopsamling på en betragtelig størrelse.
Og nu tyder noget altså på, at underkoppen er på vej tilbage, som en fast makker til de finurlige kopper.
Vi har nemlig den seneste tid set flere af vores favoritkopper komme med en tilhørende underkop.
Måske er det i takt med, at vores begejstring for kopper er vokset, at vi igen er begyndt at se et praktisk formål i underkoppen. Eller måske skyldes renæssancen, at underkopperne faktisk tilfører en ret fin detalje til bordet.
Lige meget, hvad grunden er, så giver de fine eksempler os lyst til straks at rydde en plads i køkkenskabet til dem.
Kop med underkop, Inlay, til 299 kr., fra Ferm Living - sættet kan købes her.
Kop med underkop, Chunky cup, til ca. 500 kr., fra Gustaf Westman - sættet kan købes her.
Espresso kop med underkop, Niki, til 109 kr., fra Byon - sættet kan købes her.
Kop med underkop, Amare, til 169 kr., Hübsch - sættet kan købes her.
Brun kop med underkop, Clay, til 149 kr., fra Byon - sættet kan købes her.
Lilla kop med underkop, Milk, til 190 kr., fra Lucie Kaas - sættet kan købes her.
Kop med underkop, Rhombe, til 340 kr., fra Lyngby Porcelæn - sættes kan købes her.
Espressokop med underkop, til ca. 250 kr., fra Casa Cubista - sættes kan købes her.
Kop med underkop, til 150 kr., fra Broste Cph - sættet kan købes her.