11 nye lamper, der skaber hygge og blikfang i hjemmet
En ny lampe kan give din indretning et løft og skabe blikfang i hjemmet. Her er 11 lysende nyheder: pendler, bordlamper og sengelamper.
Skulpturelle lamper fra Kristina Dam
Vi er vilde med Kristina Dams skulpturelle lamper, Rectangle Lamp og Dot Lamp. Lamperne har LED lys på alle fire indvendige sider, og giver således masser af lys, uanset hvor du vælger at placere lamperne. De er enkle og har et let og grafisk udtryk.
Lamper, 5.000 kr., Kristina Dam Studio.

Håndlavet designlampe fra Moijn
Designbrandet Moijn startede i 2012 af Kristoffer Munk, som er uddannet Industriel Designer fra Arkitektur & Design. Han har designet ML01-lampeserien, som bl.a. har til formål at reducere energiforbruget i de nordiske hjem. Lamperne kan kun bruges med LED pærer, som er med til at reducere strømforbruget ifht til gammeldags glødepærer.
Pendel, 'ML01 Leather Black', 1600 kr., Moijn.

Elegante pendler i genbrugsmarmor
Terence Woodgate har udviklet den elegante pendel Core af restmaterialet fra bordlampen Solid. Det italienske marmor, som er i overskud, når Solid står klar, bliver til lampen Core Pendant. Core fås i både den hvide Carrara- og den sorte Nero Marquina-marmor. Det naturlige materiale gør, at hver pendel har forskellige mønstre.
Læs mere her.

Rustrød pendel fra Hübsch
Hübsch har netop lanceret deres Occasions 2017-kollektion, der indeholder simpelt og grafisk design. Et smukt design fra kollektionen er denne rustrøde pendel, der vil bringe masser af liv til hjemmet. Kollektionen vil være i butikkerne fra august.
Pendel, h 29 x ø 35 cm, Hübsch.

Dekadent bordlampe i messing
Giv et dekadent touch til dit skrivebord med en messingbordlampe.
Bordlampe, 'Ella', h 55 cm, 1.830 kr., Caravane.
Nærmeste forhandler oplyses på tlf.: 51 81 26 34, www.caravane.fr

Unik pendel af krystalglas
Den smukke Sugegasa-lampe fra Studio Italia Design giver et unikt lys, når pæren tændes og ramme de dekorative udskæringer. Lampen fås i forskellige farver: Gennemsigtig, grå, rød og lilla.
Krystalpendel, 'Sugegasa', designet af Andrea Tosetto, Studio Italia Design hos Lampefeber.com.

Finurlig Mr. Wattson-lampe
Mr. Wattson er navnet på en sød og finurlig bordlampe fra Piffany Copenhagen. Lampen er fremstillet i ask træ og metal, og fås i 7 forskellige farver.
Læs mere om lampen her.

Graciøs lampe fra Lampe Gras
Franske DCW har netop lanceret en kollektion af dobbeltudgaver af de klassiske Lampe Gras-lampe. De nye lamper hedder N°203 og N°204, og er begge relanceringer af Bernard Albin Gras' oprindelige design fra 1922. De nye lamper er udstyret med et led, der giver mulighed for at dreje lampens arme i en vinkel på 90 grader.
N°203, maks. længde på arm 76,2 cm, vejl. pris fra 4.650 kr., Lampe Gras.
N°204, maks. længde på arm 17 cm, vejl. pris fra 3.950 kr., Lampe Gras.

Let og dekorativ lampeskærm af bambus
Color & Co er kendte for deres bæredygtige bambusrullegardiner. Men de er gået skridtet videre og har designet en dekorativ lampe af bambus, der giver et magisk spil, når lyset bryder igennem de fine lameller. Lamperne laves på bestilling og produceres i Danmark.
Lampeskærm i bambus, 40 x 40 cm, 1.699 kr., Color og Co.

Keramikpendel med de smukkeste detaljer
Uimodståelig lampe af hvid keramik med et væld af små detaljer. Lampen er designet af Matteo Ugolini for italienske Karman, og vil uden tvivl fremstå som et kunstværk i hjemmet.
Keramikpendel, 'Mademoiselle', h 25 x ø 38 cm, designet af Matteo Ugolini, Karman.

Funklende lamper fra Tom Dixon
Vi er vilde med Tom Dixons nye Cut-serie af lamper, der er en fryd for øjet. Lamperne fås i farverne smoke (blå) og chrome (sølv) samt i tre udgaver: Pendlerne Short og Tall samt Surface, hvor sidstnævnte fungerer både som bord-, gulv- og loftlampe.
Læs mere her.
