15 idéer til hyggelig efterårsbelysning
Efterårsmørket er over os, og det er blevet tid til indendørs hygge. Skab dejlig efterårsstemning i hjemmet med varm belysning. Se her hvordan.
Efterårsstemning
Vejret bliver koldere, og det er tid til at krybe indenfor for at holde varmen. Hemmeligheden bag hyggelig, varm belysning i hjemmet er mange små lyskilder med blødt lys, som lyser nedad. Samtidig giver stearinlys varme, ro og nærvær. Du kan med fordel vælge mørke eller farvede lys for at øge hyggen. Derudover kan du bruge gyldne pærer for at undgå et koldt skær. Skab en varm stemning med stearinlys, lyskæder og pendler. Her får du 15 hyggelige idéer.