Lækkert 90'er hit relanceret i nye farver

Relanceringer er yderst populære i disse tider, hvor vi elsker at låne fra fortidens største trends. KOLORIT har fået nyt liv, og passer nu ind i den moderne indretning anno 2016.

31. oktober 2016 af Mathilde L. Dahlin

De farverige halvfemsere

Når vi ser tilbage på tidens trends, så var halvfemserne et modigt årti. De turde mikse og matche farver- og stilarter på kryds og tværs. De turde kombinere gummi med metal. De vovede at blande lak med pompom's og kombinere pink med stærk blå.

Relancering af designikonisk lampe

I 90'erne dukkede navnet Jørgen Klinkby op. Med afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole, havde han i sandhed sans for godt håndværk og det gode design. Klinkby var tidligere ansat på Arne Jacobsens tegnestue, og blev bl.a. chefarkitekt på byggeriet af Nationalbanken.

Frandsen Retail har i dag taget fat i ét af Klinkbys ikoniske designs. De har valgt at relancere den yderst funktionelle lampe KOLORIT i nye, opdaterede farver. 

KOLORITs form og funktion

Selv udtaler Klinkby, til Frandsen Retail: "Kolorit bærer præg af det samme sikre greb på formerne med den lodrette cylinder og den vandrette skive, der fremhæver hinanden. Formerne har naturligvis en funktion: Cylinderen leder først og fremmest lyset nedefter, og så skærmer den, så pæren ikke blænder. Den leder også lys opad, og her rammer det skiven, som fordeler det blødt ud over omgivelserne. Dermed er det både en lampe, der giver godt lys over fx spisebordet og oplyser rummet".


Yderligere informationer om størrelse og pris, kan findes her.

Andre læsere kan også lide...

Seneste

Måske er du interesseret i ...