No-nonsense lampedesign i tre fortryllende farver

New Works har de seneste år slået sig fast som et eksklusivt og trendsættende designbrand. En af de lamper, der har fulgt brandet i længst tid, er den ikoniske Hang On Honey, der er designet af Niels Bak Rasmussen. Pendlen findes nu i tre nye, opdaterede farver.

24. september 2015 af Elisa Nadire Caeli

Hang On Honey er en smuk lampe, der næsten provokerer med sin enkelhed. Og trods et no-nonsense ikonisk design er den langt fra kedelig. Lampen fås nu i de opdaterede farver rå kobber, blank sort og oxideret aluminium. Tre rålækre farver, som komplementerer det enkle design på lækreste vis – og som tilføjer et ekstra strejf af coolness.

Pendlen kan i øvrigt nemt skifte udtryk ved at udskifte skærmen til en ny farve. Det gøres med de tre silikonedupper, der foruden at holde skærmen på plads udgør en ret lækker detalje i designet.

Hang On Honey fra New Works kan købes hos Designfund.

Andre læsere kan også lide...

Seneste

Måske er du interesseret i ...