© Goula/Figuera

Ny lampekollektion med uendelige muligheder

Den spanske designduo Álvaro Goula og Pablo Figuera har netop lanceret ny lampekollektion, der er meget mere end blot lyskilder.

7. januar 2016 af Line Dyrvig

Spanske Álvaro Goula og Pablo Figuera står bag brandet Home Adventures, som har fokus på kreative, unikke og særprægede designprodukter. Brandet giver designduoen mulighed for at arbejde ekspressivt og mere kreativt samt at udforske ukendte designområder.

Første skud på stammen er den geometriske lampekollektion 'Line & Dots', som er fremstillet af pulverlakeret stålstænger, der er blevet foldet og svejset i hånden af lokale håndværkere. På trods af lampens spinkle udtryk, sikrer materialevalget en høj kvalitet og holdbarhed. Designet på lampen udspringer af tusindevis stregtegninger og simple skitser. Herud fra er der valgt otte designs, som danner elementerne i Line & Dots. Elementerne giver lampen uendeligt mange kombinationsmuligheder, som kan ses nedenfor.

Lamperne fungerer ikke alene som lyskilde; den skulpturelle udformning bidrager i høj grad også til dekorativt og grafisk udtryk i indretningen. Endnu bedre er, at du kan være kreativ i din egen fremstilling af lampen, og dermed kreere en personlig og unik lyskilde.

Line & Dots kan købes her.

Andre læsere kan også lide...

Seneste

Måske er du interesseret i ...