Lav nem sommermad, der emmer af ferie - grillet jomfruhummer

Tilbered grillstegte jomfruhummere i en grillpande af støbejern, så falder de ikke igennem grillristen – og du kan servere dem direkte i panden. Nemt og enkelt!

© Columbus Leth

(4 personer)

Ingredienser

24 jomfruhummerhaler
2 spsk.
salt 2 spsk.
sukker 8-10
rosmarinkviste eller almindelige grillpinde
2 citroner, delt i kvarte

Sådan gør du

  1. Pil jomfruhummerne, og fjern den mørke vene. Den letteste metode er at bruge en lille pincet eller skære halen forsigtigt op i ryggen.

  2. Kom halerne i en bradepande, drys med salt og sukker over, og lad dem stå på køl 1 1⁄2 time. Det gør kødet mere fast og lettere at arbejde med ved grillen.

  1. Skyl det overskydende sukker og salt af halerne med koldt vand.

  2. Sæt halerne på rosmarinspyd (eller grillpinde), og grill dem cirka 1-2 minutter på hver side på en glohed grill eller grillpande. Grill samtidig de kvarte citroner, til de har taget godt med farve.

    1. Lad halerne trække et par minutter, før de skal spises.
  3. Servér jomfruhummerhalerne med grillede citroner, mayonnaise og et stykke godt brød.

TIP

Giv jomfruhummerne ekstra smag ved at sætte dem på små rosmarinkviste. Det gør det samtidig let at vende dem på grillen – og så ser det flot ud på tallerkenen.

HÅNDPLUKKET TIL DIG