Lav selv julepynt i smukke farver
Overgå de klassiske kræmmerhuse, og tryl i stedet fine ophæng af eget design frem til din julebolig. Når du først har luret fremgangsmåden, er det ikke så svært, som det måske ser ud til.

Det har vi brugt
Cirkler i papir eller tapet, hurtigttørrende lim, stansejern (du kan også blot
klippe cirklerne ud), perler, lædersnor, murersnor el.lign.

Step 1
Har du et stansejern, kan du producere perfekte cirkler på ingen tid. Men du kan sagtens nøjes med en saks, hvis du holder tungen lige i munden. Køb noget kraftigt papir, eller brug forskellige tapetrester, udklip fra bøger el.lign.
TIP
På retrovilla.dk kan du købe blandede tapetrester, så du får mange forskellige farver og mønstre.

Step 2
Fold tre ‘sider’ ind på hver cirkel, så der dannes en trekant med lige lange sider. Brug et falseben eller en anden gen- stand med lige kant, så linjerne bliver helt skarpe. Så er det nemmere at lime dem sammen. Det kan være en god idé at lave en trekantsskabelon, så størrelsen bliver helt ens på alle cirklerne.

Step 3
Cirkelornamentet består i alt af 20 cirkler. Begynd med at lime fem cirkler sammen. Dernæst limer du fem cirkler mere på, og nu har du lavet halvdelen af en kugle. Gentag proceduren, og lim de to halvdele sammen. Husk at putte en snor i, inden du lukker den. Pynt til sidst med lidt perler på snoren.
TIP
I stedet for tapet eller mønstret papir kan du også bruge ensfarvet pap eller kraftigt papir.

Prøv med andre former
Print skabelonen til det geometriske ophæng ud fra hjemmesiden minieco.co.uk/paper-gems-new-templates på bagsiden af det papir, du vil bruge.
Klip det ud.
Lav et hul i toppen med en hultang (kan også gøres med en saks, men bliver flottest med en hultang).
Lav knivskarpe folder vha. en genstand med en lige kant.
Lim de to dele sammen - husk at sætte snor i, inden du lukker figuren.
TIP
Se vejledning med trin for trin-billeder på junettebay.blogspot.dk
