Let og lækker indramning af din kunst

Enkelthed definerer i høj grad den nytænkende ramme fra det danske designbrand MOEBE. Rammen består af to plexiglasplader, fire stykker egetræ og en elastik.

5. august 2015 af Elisa Nadire Caeli

De seneste år er der kommet rigtig meget ny og lækker kunst på markedet. Trenden er at mikse former, farver og stilarter af både kunst og rammer i boligen – og det skal samtidig være nemt at udskifte og forny sin kunst.

Det er det med rammen Frame fra MOEBE, som let kan skilles ad og samles igen. MOEBE er grundlagt af de to unge designere Anders Thams og Martin D. Christensen med et fokus på det simple – og dermed på at reducere design til det essentielle.

Det er i øvrigt ikke kun plakater, du kan indramme i Frame. Feriebillederne, børnenes tegninger eller indrammede blomster giver dig helt unik kunst til din bolig, mens rammen fastholder en moderne stil.

Rammen fås i tre størrelser, som alle kan købes hos Designfund. 

Andre læsere kan også lide...

Seneste

Måske er du interesseret i ...