10 budgetvenlige idéer til at give dit hjem en makeover
Klør det i fingrene for at skabe et nyt, fint 2017-look i dit hjem, men uden at belaste dankortet? Se her, hvordan du får store forandringer for små penge.
Idé 1
Lækker Linoleum
Møbler, skuffer og køkkener ... Linoleum hitter i stor stil i møbelbranchen lige nu, men vidste du, at linoleum fås i metermål, og at du selv kan beklæde møbler med det lækre, bæredygtige materiale? Giv fx dit spisebord en ny start på året – eller pak de trætte køkkenlåger ind. Det er ikke så svært.
SÅDAN BRUGER DU MØBELLINOLEUM:
· Sørg for, at overfladen er ren og jævn.
· Skær et stykke linoleum, som er lidt større end den flade, det skal beklæde.
· Rul lim på fladen med en rulle med lange hår.
· Læg linoleums-stykket på, og pres det fast, fx med en håndrulle.
· Lad limen tørre, og sav, klip eller høvl den ønskede form. Brug altid skarpe redskaber.
· Slut evt. af med en kant. Det nemmeste er at skære linoleummet lige af og derefter udfræse og lakere de åbne kanter.
Linoleum
‘Furniture Linoleum’, fås i 20 farver, 499 kr. pr. kvm, Forbo.

Idé 2
Skift kulør med tekstiler
Tekstiler er en nem, budgetvenlig måde at skabe et frisk look i dit hjem. Tænk i tekstiler, der dækker store flader, fx sengetæpper, badeforhæng og gulvtæpper, så får du mest valuta for pengene.
Gulvtæppe 90 x 180 cm, 998 kr., A Simple Mess.

Pude ‘Simon’, i bomuld, 50 x 50 cm, 219 kr., pude, H. Skjalm P.

Stof ‘Pembroke’, til sengetæppe, i 100 % hør, b 150 cm, 199 kr. pr meter, Ellos Home.

Idé 3
Små tricks med stor effekt
Skal det være nemt? Drop de anonyme detaljer, og gå efter greb og knager, der understreger din personlige stil. Det kan være prikken over i’et i din indretning.
Greb I massiv messing, h 1,5 x b 15,8 x d 1,7 cm, 475 kr., Design by Us.
Find lignende her.

Knop ‘Nobilia’, i keramik, l 8 x dia 3 cm, 55 kr., Lene Bjerre.

Idé 4
Stå på egne ben
Opdatér din sofa, din seng eller dit bord med nye ben. Vælg fx en lækker farve, et nyt materiale eller ben med cool detaljer – det kan give dit møbel et nyt, fint look.
Ben ‘Otto 450’, til cafébord, i eg, h 45 cm, sæt med fire, 500 kr., Prettypegs.

Idé 5
Skab blikfang på billedvæggen
Lægger du stadig mærke til dine billeder – eller ser du dem ikke mere? Byt rundt på din kunst. Det skaber følelsen af, at der sker noget nyt. Skal der mere til? Forny med en stak kort eller et par nye plakater!
Print ‘Growth Pink Leaf’, A3, 299 kr.
Potte ‘Flower me happy pot - Sofia’, h 15 x dia 9 cm, 450 kr.
Begge fra Meyer Lavigne. - Find dem her og her

Idé 6
Spring ud i tapet
Spring ud i det, og tapetsér et helt rum. Det giver en fin, intens stemning, som fx passer godt til soveværelset. Gå efter non-woven tapet, som er lettest at arbejde med.
SÅDAN SÆTTER DU TAPET OP:
· Afdæk gulv og møbler med afdækningsplast eller malertæpper.
· Sørg for, at overfladen er jævn og tør. Spartl revner og huller, og fjern bulet tapet.
· Begynd i et hjørne, og smør tapetklister på med en malerrulle i en halv meters bredde. Brug en pensel til hjørner og kanter.
· Sæt tapetets kant fast øverst. Stryg ned over tapetet med hånden eller en tapetbørste, så det sidder lige. Skub forsigtigt luftbobler ud til kanten, og skær tapetet til nederst med en hobbykniv.
· Sæt næste bane helt tæt op ad den første, uden at overlappe. Er tapet mønstret? Tilpas mønstret på de to baner.
· Fjern overskydende lim med en fugtig svamp eller klud.
Kilde: Flügger.
Tapet ‘Liinus’, designet af Flemming Lassen, fås i flere farver, non-woven, b 53 cm x l 10,05 m, 599 kr.,
Potte ‘Rimm’, i lertøj, fås i flere farver og størrelser, h 29 x dia 41,5 cm, 1.199 kr.
Begge fra By Lassen. - Find dem her og her.

Tapet
‘Asta Grøn’, non- woven,b 53 cm x l 10,05 m, 499 kr., Ellos Home.

idé 7
Botanisk blær
Planter er hot, hot, hot, men kan være dyre. Scor store planter til billige penge i dit lokale byggemarked, eller byt løs med din omgangskreds – ofte har folk planter eller stiklinger, de gerne vil af med.
Har du allerede et frodigt plantehjørne? Skab nyt liv med nye potter i stentøj, eller en ny opsætning. Stil fx planterne på små borde eller en rustik stige. Det skaber flere niveauer og et mere dynamisk look.
Bord med terrazzoplade, h 50 x dia 40 cm, 1.199 kr., bord, i sortlakeret jern, h 55 x dia 38 cm, 1.099 kr.
Firkantet bord h 45 x b 30 x d 30 cm, 649 kr., potte, fås i flere størrelser, fra 199 kr.
Alt fra H. Skjalm P.

Potter
‘Lines’, i stentøj, sæt med to, 270 kr., Broste Copenhagen.

Idé 8
Nyt look på 1-2-3
Sofaen er et stort møbel, og derfor betyder den også meget for stilen i din stue. Heldigvis! Det betyder nemlig, at du kan få forandring på no time – blot ved at skifte betrækket! Mere skal der ikke til.
Betræk ‘Kivik’, designet af Ola Wihlborg, til 3-personers sofa, fås i flere farver, 900 kr., Ikea.

Idé 9
Forny dine fliser
15 minutter. Mere behøver du ikke for at forvandle køkken eller bad. Hemmeligheden er klistermærker, der er skræddersyet til de traditionelle fliser i bad og køkken. De er lette at sætte op og giver masser af farve og fine mønstre.
Stickers
Fås i flere farver, sæt med ni, 295 kr., Retro Villa.

Vægge med wauw-effekt
Trænger dine vægge til spræl? Leg løs med hylder og bogkasser. Hæng dem forskudt, i et mønster eller snorlige. Og fyld dem med alle dine yndlingsitems samlet i smukke stilleben.
Bogkasse ‘Box Wall’, i aluminium og teak, fås i flere farver, h 25,5 x b 30 x d 35,5 cm, 699 kr., Cane-line.
