Galt eller genialt? Ny møbeltrend henter tydeligt inspiration fra børnefødselsdagen

En spirende møbeltendens er dukket op, og den er perfekt, hvis du drømmer om en legende indretning - den er nemlig tydeligt inspireret noget, vi oftest ser til børnefødselsdag, som et underholdende indslag. Se bare her ...

Møbeltendens 2023
© Gustaf Westman / Nils Nyström

Først skulle vores møbler være slanke og lette. Senere overtog de buttede møbler vores hjem, hvor især Togo og Camaleonda-sofaerne hittede på Instagram.

Men nu er det tid til, at vi igen skal byde en ny møbeltendens velkommen i vores hjem.

Vi kalder den: ballondyrs-møbler.

Ja, i mangel på bedre navn, er det altså det, vi bedst kan beskrive den spirende og lidt finurlige møbeltendens som.

Møblerne består af runde, aflange stykker, der trækker tydelige tråde til ballonernes form, og har en lakeret overflade, der minder om en ballons, når den er pustet op til bristepunktet.

Præcis som med ballonerne findes møblerne i en stor buket af glade farver, som giver dem det helt rigtige naive udtryk, og tendensen passer perfekt ind i en legende indretning.

Gulvspejl
© Gustaf Westman

Spejl, Chunky mirror, ca. 28.000 kr., af Gustaf Westman - spejlet kan købes her.

Sofabord glas
© Moustache / Jean-Baptiste Fastrez

Sofabord, Zodiac coffee table, ca. 12.500 kr., af Jean-Baptiste Fastrez for Moustache - sofabordet kan købes her.

Orange spisebordsstol
© Nils Nyström

Stol, Tube chair, pris på forespørgsel, af Nils Nyström - stolen kan bestilles her.

En af dem, som bidrager til møbeltendensen er franske Moustache, der indenfor den seneste tid har lanceret et spejl og et sofabord med udtalt ballondyrsvibe.

Men går vi tilbage til 2009, så præsenterende Moustache faktisk allerede dengang deres (i dag) populære 'Bold chair'- senere efterfulgt af en bænk, skammel og lænestol i samme designstil. Til forskel fra de nyere versioner, er møblerne fra 'Bold'-kollektionen dog beklædt med blødt tekstil i stedet for at have den lakerede overflade, hvilket giver et uventet velour-look i kombination med ballonæstetikken. Sært betagende!

I nyere tid er den svenske designer Gustaf Westman, som den seneste årrække er blevet kendt for sine nytænkende og legende designs, en af dem, vi kan takke for dette boost af ballon-begejstringen.

Men også den svenske designer Nils Nyström, den koreanske designer og kunstner Seungjin Yang og Raawii har bidraget med deres take på tendensen.

Og vi forestiller os, at deres bud kun er starten på en tendensen, vi kommer til at se meget mere til i fremtiden.

Så er spørgsmålet bare, om du skal invitere ballonerne indenfor - og i så fald i hvilken farve?

Rundt spejl

'Zodiac mirror' fra Moustache, designet af Jean-Baptiste Fastrez.

© Moustache / Jean-Baptiste Fastrez

Spejl, Zodiac L mirror, fås i tre størrelser, ca. 9.000-12.500 kr., af Jean-Baptiste Fastrez for Moustache - spejlet kan købes her.

Gul stol
© Seungjin Yang

Stol, pris på forespørgsel, af Seungjin Yang - kan bestilles her.

Rundt spejl
© Raawii / Nicholai Wiig-Hansen

Spejl, Duplum, 2.050 kr., af Nicholai Wiig-Hansen for Raawii - spejlet kan købes her.

Kop med underkop
© Gustaf Westman

Kop, Chunky cup, ca. 500 kr., af Gustaf Westman - koppen kan købes her.

Bænk tekstil
© Moustache / Big-Game

Bænk, Bold bench, ca. 5.500, af Big-Game for Moustache - bænken kan købes her.

Stol, Bold chair, ca. 3.500, af Big-Game for Moustache - stolen kan købes her.