Nye toner fra ViSSEVASSE

Fra de Art Deco-inspirerede pasteller til sort-hvide nuancer. ViSSEVASSEs nye kollektion er et markant – og smukt – skift fra normalen.

5. marts 2015 af Lasse Schelbeck

ViSSEVASSEs sejrsgang de seneste år med deres skønne Danmarks-plakater, hvor motiver fra det ganske land er blevet vist i en skøn stiliseret form med en lækker og Art Deco-inspireret farvepalette kan ikke vær gået mange øjne forbi. Fra aarhusianske vartegn til Københavns arkitektur har Dorthe Mathiesen, den kreative hjerne bag ViSSEVASSE, skabt en kollektion, som har begejstret både vidt og bredt. Men derfra og til at hvile på laurbærrene er der langt. For med forårets komme har ViSSEVASSE netop præsenteret deres nye kollektion, hvor pastellerne og de ikoniske motiver er byttet ud med mere personlige kollager. Endda i en sort-hvid palette. Men selvom der er blevet lavet markant om, så er det tydeligt at se ViSSEVASSES særpræg og unikke univers i motiverne. Stregen er blød, fin og i stand til at fange detaljer, der fanger øjnene. Det er smukt, det er personligt og det er en spændende udvikling. 

Se et udvalg af ViSSEVASSEs nye SHmotiver hos Designfund.dk

Andre læsere kan også lide...

Seneste

Måske er du interesseret i ...