Nyhed fra Kähler: Lysestage med et twist
Hvis du er vild med Kähler, så bliver du temmelig sikkert også glad for deres nyeste skud på stammen: En lysestage med flere funktioner, samlet i ét design!
Når funktionalitet og æstetik mødes
Kähler er snart på banen med en spritny lysestage, og vi er ret sikre på, at den kommer til at lyse mange stuer op, når efterårsmørket falder på.
’Nellemann’, som stagen hedder, kan dog mere end kun at være en smuk, lysende hyggespreder. Den toarmet stage er nemlig en kombineret lysestage og vase med plads til lys i den ene ende og blomster i den anden. Vasen er smal og minimalistisk, og derfor er den helt perfekt med et par enkelte efterårsgrene eller blomsterstilke.
Stagen kommer i butikkerne til september, og du kan få den i fem smukke, afdæmpede farver. Den buede form gør det nemt at sætte flere stager sammen i forskellige opstillinger og skulpturer. Hvis du vil have et roligt udtryk, så hold dem i samme nuance, eller miks farverne på kryds og tværs for at få en mere dynamisk og legende stil. Se bare eksemplerne nedenunder.



