Nyt i butikkerne: Få overblik over de bedste designnyheder, der netop er landet

Der går sjældent en uge uden ankomsten af lækre nyheder i de Danmarks bedste boligbutikker. Er du på udkig efter en ny detalje til dit hjem, er den garanteret her.

Gallerivæg
© Wall of Art

Artiklen opdateres løbende...

Væghylde i bambus
© Søstrene Grene

Bambus til sommerhuset

Trænger sommerhuset til en opdatering? Så er Søstrene Grene et oplagt sted at tage hen.

Her kan du blandt andet finde denne skønne væghylde i vaskeægte sommerhusstil.

Brug den til kaffekrus i køkkenet, til bøger i soveværelset eller måske til diverse produkter på badeværelset.

Væghylde, 274 kr., fra Søstrene Grene - væghylden kan købes her.

Bakke i keramik
© Zara Home

De små detaljer...

Selv de små detaljer kan gøre en stor forskel i indretningen.

Fx kan fine bakker, som denne i keramik, være yderst dekorative - og så kan de bruges alle steder i hjemmet.

Bakke, 139 kr., fra Zara Home - bakken kan købes her.

Bordlampe i stål og bomuld
© Tadaima

En enkel (men smuk) lampe...

Lampen fra Tadaima i stål og bomuld har med dens firkantede form og rene linjer et elegant og enkelt udtryk - og er en perfekt detalje til indretningen.

Vi ville elske at have den stående på skrivebordet, natbordet eller måske i bogreolen.

Bordlampe, 'Lotek', 900 kr., fra Tadaima - lampen kan købes her.

Organisk spisebord i eg
© Bolia

Blikfang i spisestuen

Latch-serien fra Bolia udvides nu med et smukt spisebord.

Spisebordet er en ny version af Bolias skulpturelle sofaborde af samme navn - og spisebordet vil med dets organiske former og de fire ben i forskellige størrelser klart skabe blikfang i spisestuen.

Spisebord, 'Latch', fås i tre forskellige materialer, 32.599 kr., fra Bolia - spisebordet kan købes her.

Bakke i bambus
© Søstrene Grene

De små detaljer...

Gør det nemmere at transportere aftensmaden eller de forfriskende drikkevare fra køkkenet og ud på terrassen med en fin bakke.

Gå fx efter en bakke som denne i rattan og bambus, der emmer af sommerhygge!

Bakke, 108 kr., fra Søstrene Grene - bakken kan købes her.

Lyserød sofa med rød stålramme
© Sofacompany

80'erne har ringet...

Sofaen 'Holder', der er designet af designduoen Sedno Studio og vinderen af Sofacompanys designkonkurrence, er netop blevet en del af Sofacompanys sortiment.

'Holder' er med dens farvenuancer og stålramme en hyldest til 80'erne, samtidig med at den er en både tidløs og elegant tilføjelse til stuen.

Sofa, 'Holder', fås i to farver, 11.999 kr., fra Sofacompany - sofaen kan købes her.

Madras til haven
© Arket

En sommerklar terrasse

Hvis ikke du allerede har gjort det, så tid til at finde havemøblerne frem!

Og hvorfor ikke tilføje et par nye detaljer til terrassen i samme ombæring.

Blandt Arkets nyheder er en madras til haven i de fineste sommerfarver - og den kan både bruges som hynde på en bænk, i liggestolen eller direkte på terrassen.

Madras, fås i to farver, 1.200 kr., fra Arket - madrassen kan købes her.

Genopladelig ventilator
© Print Works

Til de varme sommerdage ...

Synes du også, at mange af de blæsere, man kan købe, er store og mindre æstetisk flotte?

Så bliver du helt sikkert ligeså begejstret for denne blæser, som vi er.

Udover at blæseren er mindre i designet og derfor nem at flytte rundt på, så er den også genopladelig, så du ikke er afhængig af en stikkontakt.

Brug den på skrivebordet, natbordet, eller hvor du ellers får behov for den i de varme sommerdage.

Blæser, fås i tre farver, 495 kr., fra Print Works - blæseren kan købes her.

Spisebordsstole med runde former
© New Works

Nye runde tilføjelser

Covent-serien fra New Works bliver udvidet med tre runde siddepladser: En stol, en loungestol og en sofa.

Alle tre tilføjelser bidrager, med deres runde former, til indretningen med et afslappende, men elegant udtryk.

Vi er specielt vilde med stolen - den giver os nemlig lyst til at bruge hele aftenen ved spisebordet sammen med gode venner.

Stol, 'Covent Club Chair', fra 11.995 dk., fra New Works - stolen kan købes her fra Juni.

Ledningsfri udendørslampe
© Stelton

Lys aftenerne op

De varme sommeraftener er lige om hjørnet.

Og derfor lander Steltons nye lampe også på et helt perfekt tidspunkt.

Lampen er ledningsfri, og den kan derfor nemt bruges både indendørs og udendørs.

Derudover kan lampen varieres mellem tre lysstyrker via en soft-touch knap, så du altid kan tilpasse efter, hvad du har behov for. Smart!

Lampe, 'Pier', fås i både sort og hvid, 1.199 kr., fra Stelton - lampen kan købes her.

Grønne vinglas
© Nordal

Grønt glas hitter

Når vi går på opdagelse blandt de mange nyheder, der er i øjeblikket, er der ingen tvivl om, at glas med grønne toner hitter - og uanset om du er på jagt efter nyt til kaffen, vinen eller postevandet, så er der nok at vælge imellem.

Vi har især svært ved at få øjnene fra disse skønne vinglas fra Nordal.

Vinglas, 'Wilma', fra 100 kr., fra Nordal - vinglasset kan købes her.

Pude med striber
© Södahl

Pude til den danske sommer

Hård sol og byger. Det kræver sin pude at bo ude i den danske sommer.

Her er et bud på en udendørspude, der både er smuk og vejrbestandig.

Pude, 160 kr., fra Södahl - puden kan købes her.

Royal Copenhagen Musselmalet Halvblonde
© Royal Copenhagen

Koralrød klassiker

Royal Copenhagen fortsætter farvelegen og lancerer nu udvalgte dele af Musselmalet Halvblonde og Riflet Blonde i en delikat lys koral - perfekt til lækre kager, hvis du spørger os!

I alt lanceres 10 steldele i den nye farve nu, mens yderligere fire følger efter sommeren.

Stel, 'Koral Musselmalet Halvblonde', priser fra 1.099 kr., fra Royal Copenhagen - stellet kan købes her.

Stel, 'Koral Riflet Blonde', priser fra 579 kr., fra Royal Copenhagen - stellet kan købes her.

Stentøjsserie fra Timm Vladimir Kitchen
© Timm Vladimir Kitchen

Nye tilføjelser fra Timm Vladimir Kitchen

I 2020 lancerede Timm Vladimir Kitchen i samarbejde med Imerco en ny serie af stel - en stentøjsserie, som nu udvides.

Blandt de nye tilføjelser kan du finde alt fra fade og tallerkner til krus, skåle en kande - alle i flotte og friske farver.

Stel, flere varianter, fra 109 kr., fra Timm Vladimir Kitchen - stellet kan købes her.

Strandhåndklæde
© Georg Jensen Danmark

Tag Georg Jensen med til stranden

I anledning af, at temperaturen stiger og sommeren er lige rundt om hjørnet, lancerer Georg Jensen et limited edition strandhåndklæde.

På håndklædet er en moderne fortolkning af et historisk motiv. Håndklædets mønster er nemlig inspireret af de mauriske fliser, der dækker væggene i Alhambra ved Granada - et mønster, der er fundet i Georg Jensens arkiv.

Håndklædet kommer i en matchende taske, så det er nemt at tage med.

Tag det med til stranden, eller pak det i kufferten, og brug det ved poolen.

Strandhåndklæde med taske, 700 kr., fra Georg Jensen - strandhåndklædet kan købes her.

Hvid dug med blå stikninger
© Langkilde & Søn

Ny kollektion fra hofleverandør

Den danske flagfabrik, Langkilde & Søn, der er Kongelige hofleverandør, udvider sortimentet med ny kollektion.

Den nye kollektion går under navnet 'Skagen', og det er gåturen op nordpå, herunder også Skagensmalerne, der er inspirationen bag kollektionen.

Du vil som det første i kollektionen kunne finde en dug og servietter, der er opkaldt efter maler Marie Krøyer.

Både dug og servietter er i hør og bomuld med blå håndlavede stikninger - og der er derfor ikke to, der er ens.

Dug, 'Marie', to størrelser, fra 1.999 kr., fra Langkilde & Søn - dugen kan købes her.

Stofserviet, 'Marie', 139 kr., pr. stk., fra Langkilde & Søn - servietterne kan købes her.

Zen-måtte fra Heymat
© Heymat

Prisvindende måtte

Heymat lancerede sidste år 'Zen': En genfortolkning af Kristine Five Melværs dørmåtte 'Sand'.

I genfortolkningen er 'Sand'-mønsteret blevet delt i tre fliser, som kan sammensættes og lægges i flere forskellige mønstre, så måtten til dit indgangsparti kan få det udtryk, du drømmer om.

Og nu har den smarte måtte netop vundet et Red Dot Award i kategorien "Produktdesign 2023".

Dørmåtte, 'Zen', fra Heymat - læs mere om måtten her.

Stort gulvtæppe blå
© Layered

En hyldest til frontkæmperne

Vintage-gulvtæpper fra svenske Märla Måås-Fjällström og Barbro Nilsson har længe været i høj kurs.

Nu lancerer Layered kollektionen 'Swedish Homage', som hylder fortidens kvindelige vævere, der gik foran i en tid, hvor det at være kvindelig kunstner og designer krævede et ekstra stort mod og dedikation.

Gulvtæppe, Swedish Homage Collection, fås i flere varianter, fra 12.900-25.000 kr., fra Layered - gulvtæppet kan købes her.

Grøn glasvase
© Hübsch

Træk foråret indenfor

Med foråret følger heldigvis også masser af nyudsprungne blomster.

Derfor er nu også det oplagte tidspunkt at investere i en ny fin vase, som vil gøre buketterne endnu smukkere.

Og der er heldigvis masser af fine vaser at vælge i mellem. Vi er især vilde med denne fra Hübsch.

Vase, 'Abyss', 499 kr., fra Hübsch - vasen kan købes her.

Coffetablebog om blomster
© Gyldendal

Magisk blomsterbog

Blomsterdesigner og billedkunstner Thilde Maria Haukohl Kristensen - måske bedre kendt som Poppykalas - er klar med en coffetablebog, der er ligeså smuk som hendes blomsterværker.

Bogen er både en hyldest til naturen, sanseligheden og langsomheden, men også Thilde Maria Haukohl Kristensens personlige historie om et liv med blomster og en guide til dig, der også drømmer om at lade dig drage ind i blomsternes verden.

Bog, 'Poppykalas og de magiske blomster', 400 kr., Gyldendal - bogen kan købes her.

D Line greb i rød
© &Shufl

Klassisk greb i nyt, moderne look

De kendte 'D Line'-greb blev oprindeligt tegnet i 60'erne af arkitekt og designer Knud Holscher.

Men nu er de klassiske greb, i samarbejde med &Shufl, netop blevet lanceret i tre nye farver: Rød, blå og mint. Derudover fås grebene også i tre metaller samt sort og hvid.

Udover de nye farver er grebets størrelse også tilpasset, så det passer til &Shufls kollektioner og en lang række andre køkkenbrands - og grebet er derfor en oplagt mulighed, hvis du går og drømmer om at fornye udtrykket i dit køkken.

Greb, 'D Line', 250 kr., fra &Shufl - grebet kan købes her.

Drikkeglas
© Kay Bojesen

Kay Bojesen introducerer: Glas

Kay Bojesen har hovedsageligt fremstillet produkter i stål og porcelæn. Indtil nu!

For første gang nogensinde introducerer virksomheden nemlig nu drikkeglas som en del af deres sortimentet.

Det smukke glas er mundblæst og har form efter et et whiskyglas af stål, som blev designet af Kay Bojesen selv i 1930'erne.

Glas, 20 cl, 375 kr. for 2 stk., af Kay Bojesen - glasset kan købes her.

Lille reol til væggen
© Hübsch

Opbevaring til de mindre sager

Små reoler, som denne fra Hübsch, er yderst dekorative og geniale til opbevaring i stort set alle rum.

Brug den til alt fra kaffekopper eller krydderier i køkkenet til nøgler i entréen.

Reol, 'Straight', 1.049 kr., fra Hübsch - reolen kan købes her.

Kontorstol fra Montana
© Montana

Opdrager hjemmekontoret

Den cool kontorstol har opnået masser af anerkendelse for både det justerbare ryglæn og smarte dobbelthjul, siden den så dagens lys i 1958.

Nu ruller Montana nye, farverige versioner frem - perfekt, hvis du gerne vil give hjemmekontoret en opgradering.

Kontorstol, 'Kevi', fås i flere varianter, fra 4.826 kr., fra Montana - stolen kan købes her.

Vægspejl med krom ramme
© HK Living

Lille spejl på væggen...

Spejle kan du aldrig få for mange af - og lige nu står der så mange fine spejle-nyheder i kø for at gøre sig til!

Vi er især vilde med dette fra HK Living, der taler perfekt ind i den ballondyr-tendens, som hitter i øjeblikket.

Brug det til at beundre dit smukke ydre og som et cool reflekterende indslag i din indretning.

Spejl, Chubby, 4.590, fra HK Living - spejlet kan købes her.

Sofabord i marmor og valnød
© Normann Copenhagen

Forny udtrykket i stuen

Normann Copenhagen har fornyelig lanceret deres 'Solid Table' i to nye varianter: En i mørkebrun marmor og valnød og en i sort marmor og malet ask.

Og vi ville med glæde have begge versioner stående i stuen - de smukke sofaborde ville helt sikkert fornye udtrykket i hele rummet og være et frisk pust til indretningen.

Sofabord, 'Solid Table', fås i to varianter, 10.499 kr., fra Normann Copenhagen - sofabordene kan købes her.

Soldrevet lampe
© Ikea X Little Sun

Ikea lancerer nyt samarbejde

Solen er en afgørende ressource for fremtidens energiforbrug - og derfor er vi også ret begejstret for Ikeas nye samarbejde med organisationen Little Sun.

Sammen har de skabt en soldrevet LED-lampe, der kan fås i to forskellige designs. Den soldrevede funktion gør lamperne ledningsfrie, og du kan derfor flytte dem med dig rundt alt efter behov - og så kan de begge bruges både stående og hængende.

Soldrevede lamper, fås i 2 varianter, fra 149 kr., fra Ikea - lamperne kan købes her.

Havemøbelkollektion
© FDB Møbler

Havemøbler til det danske sommervejr

Det er ingen hemmelighed, at det danske sommervejr ikke altid er til at regne med - og det kan byde på alt fra sol til regn.

Derfor er det også en klar fordel, hvis vores havemøbler kan holde til lidt af hver, så vi ikke hele tiden skal flytte dem frem og tilbage hver gang, det regner.

Og dét er netop, hvad FDB Møblers vejrbestandige havemøbelkollektion kan.

FDB Møbler lancerede sidste år, i samarbejde med designduoen Salto & Sigsgaard, en havestol, der kan klare alt slags vejr. Og nu udvides kollektionen med fem nye møbler: tre haveborde og et loungesæt bestående af loungestol og skammel.

Havemøbler, fra 3.999 kr., fra FDB Møbler, kan købes fra midt April her.

Jubilæums elefant
© Kay Bojesen

Elefanten har 70 års jubilæum

Kay Bojesens elefant har 70 års jubilæum, og i den forbindelse lanceres en nyfortolkning af den populære elefant i upcyclet træ, som bliver en del af 'Reworked'-serien.

Ligesom de andre dyr i serien, er den nye elefant skabt af overskuds- og resttræ i teak, valnød, eg, ask og ahorn, der giver elefanten er fint mosaik-udtryk! Derudover har nyfortolkningen også jubilæumslogo på foden.

Elefant, fås i 3 størrelser, fra 1.099,95 kr., fra Kay Bojesen - elefanten kan købes her.

Conscious Chair
© Mater

Tidløst design i cirkulært materiale

Snart lancerer Mater den tidløse 'Conscious Chair' - designet af Børge Mogensens og Esben Klint - i nye farve- og materialevarianter, der har bæredygtighed i fokus.

De nye varianters stel er i FSC-certificeret træ, mens sæde og ryg er af Maters affaldsmateriale 'Matek', der i dette tilfælde er lavet af plastikaffald fra Grohe samt kaffeaffald fra BKI kaffe og savsmuld fra Maters egen møbelproduktion. Smart (og flot)!

Stol, 'Conscious Chair', fås i 6 varianter, fra 3.675 kr., fra Mater - stolene kommer til salg dette forår og kan købes her.

Citronkage
© Banana Cph

Klassiker i nye klæder

Er der noget, der kan fange vores opmærksomhed, så er det de søde sager!

Derfor har vi også svært ved at få øjnene fra Banana Cphs nyeste tilføjelse til sortimentet: En plantebaseret citronkage.

Citronkagen er lavet på deres plantebaserede kagebase af overskudsbananer, der erstatter mejeriprodukterne, og er toppet med citronkagens traditionelle kendetegn. Mums!

Citronkage, 24 kr. pr. stk., forhandles hos 7-Eleven.

Påskeæg
© Anker Chokolade

Årets påskeæg

Påsken er lige om hjørnet, og for mange er det lig med påskefrokoster.

Er du på udkig efter en værtinde gave, eller vil du gerne bare forkæle dig selv eller en, du holder af, så har Anker Chokolade lavet de fineste chokoladeæg i vaskeægte påske-stil!

Æggebakke med chokolade, fås i to størrelser, fra 135 kr., fra Anker Chokolade - æggebakken kan købes her.

Ledningsfri lampe
© Casa Living X Imerco

Den fleksible lampe

Casa Living lancerer i samarbejde med Imerco endnu en lampekollektion med en bordlampe i fire fine farver.

Og især én fidus ved lampen er vi begejstrede for: Dens flytbare funktion.

Lampen har et genopladeligt batteri, og du kan derfor nemt tage den med rundt i huset, alt efter hvor du skal bruge lidt ekstra lys. Ja, du kan endda tage den med ud på terrassen, når de mørke aftentimer skal lyses op. Smart!

Bordlampe, Confetti, fås i fire farver, 399 kr., fra Casa Living X Imerco - lampen kan købes her.

Diskokugle
© avXperten.dk

Disko derhjemme

Vi skrev i starten af året om, hvordan diskokugler var 2023s første overraskende tendens.

Og siden har vi ikke kunne glemme de mange fine eksempler på hjem med diskokugler hængende forskellige steder.

Den glimtende effekt som en diskokugle kan give rummet, når solens stråler rammer ind på, er nemlig SÅ fin!

Måske diskokuglen skal flytte ind hos dig?

Diskokugle, 30 cm, 329 kr. - diskokuglen kan købes her.

Brune håndklæder
© Tekla Fabrics

Luksus på badeværelset

Nye håndklæder er næsten en ligeså rar følelse som nyt sengetøj.

Især hvis håndklæderne tilmed også er pæne, så de pynter på badeværelset!

Derfor giver Teklas håndklæder - som både er smukke og i lækkert organisk bomuld - os lyst til ofte at opdatere badeværelset med nye håndklæder i forskellige farver.

Håndklæder, flere farver og størrelser, fra 145 kr., fra Tekla Fabrics - håndklæderne kan købes her.

Flettet kurv
© Ferm Living

Mere flet, ja tak!

Flet er en direkte vej til hygge i indretningen.

Og vi synes især, denne flettede kurv fra Ferm Living er helt genial.

Brug den fx til hynder på terrassen, tæpper i stuen, legetøj på børneværelset eller måske vasketøjet på badeværelset.

Kurv, Braided Basket, 999 kr., fra Ferm Living - kurven kan købes her.

Stofservietter med broderier
© Midnatt

Forår på bordet

Prikken over i'et på en flot borddækning er fine servietter.

Og disse med broderier er helt perfekte til at give lidt ekstra forårsstemning på bordet, både indendørs og udendørs.

Stofservietter, Déjeuner, sæt med fire, 320 kr., fra Midnatt - stofservietterne kan købes her.

Påskepynt i filt
© Arket

Pynt op til påske

Påsken er en god undskyldning for at pynte op med ting i fine forårsfarver.

I år er det særligt det hjemmelavede pynt i blandt andet filt, der hitter.

Men har du ikke overskuddet eller evnerne til selv at stå for årets påskepynt, kan du heldigvis også købe dig til det.

Påskepynt, sæt med fem, 125 kr., fra Arket - sættet kan købes her.

Glasstel i pasteller
© Holmegaard

Poetiske pasteller

Der er intet som et flot dækket bord.

Og derfor er det også altid skønt at finde nye fine tilføjelser til din stel-samling.

Holmegaards nye glasstel 'Lily', der er indbegrebet af romantik, er perfekt til æblekage i haven på en lun forårsdag!

Formgivningen er inspireret fra de poetiske åkander, og de fire dele i håndpresset glas er i sarte pasteller.

Stel, Lily, fås i fire farver og fire forskellige størrelser, fra 170-350 kr., fra Holmegaard - glasstellet kan købes her.

Kop med underkop
© Jore Copenhagen

Nyt til sættekassen

Der er altid en undskyldning for at udvide kop-samlingen med et nyt medlem!

Og lige nu drømmer vi især om at udvide med en fin version med tilhørende underkop.

Kop, 149 kr., fra Jore Copenhagen - koppen kan købes her.

Underkop, 165 kr., fra Jore Copenhagen - underkoppen kan købes her.

Bordspejl
© Design Letters

Dekorative spejle

Man kan aldrig få for mange spejle!

Og vi er netop faldet pladask for dette dekorative bordspejl fra Design Letters, som passer perfekt til badeværelset, makeup-bordet eller på entré-hylden.

Bordspejl, Mirror Mirror, 3 farver, 499 kr., fra Design Letters - spejlet kan fra 3. april her.

Grøn vase
© Bloomingville

Dekorative tilføjelser

Selvom vaser altid er en dekorativ tilføjelse til hjemmet, både med og uden blomster i, så er forårets ankomst alligevel en ekstra god undskyldning for at anskaffe dig en ny.

Så er du nemlig klar til at fylde stuen med hjemmeplukkede buketter, ligeså snart haven begynder at blomstre.

Understreg fx forårslooket med denne vase i en skøn grøn.

Vase, Cham, 999 kr., fra Bloomingville - vasen kan købes her.

Bordlampe marmor
© New Works

En favorit i nyt udtryk

Vi kender allerede den stilrene 'Kizu' bordlampe fra New Works.

Men inden længe lancerer New Works lampen i to nye varianter: en i lys marmor og en i mørkerød marmor.

Bordlampe, Kizu, 1.695 kr., fra New Works - bordlampen kan købes fra marts her.

Pudebetræk
© Arket

Forår i sofaen

Puder i sofaen er et musthave.

Og forårets ankomst er den oplagte undskyldning for fylde din sofa med nye puder i fine forårsfarver - som fx denne stribede version fra Arket.

Pudebetræk, Afroart, 450 kr., fra Arket - pudebetrækket kan købes her.

Vægtæppe
© Oyoy

Blød kunst til væggen

Kigger du efter ny kunst til væggen, som er noget andet end de sædvanlige malerier og prints?

Så kan du overveje en mere blød en af slagsen.

Lige nu vrimler det nemlig med vægtæpper i forskellige stilarter. Se fx dette fine vægtæppe fra Oyoy.

Vægtæppe, Maru, 749 kr., fra Oyoy - vægtæppet kan købes her.

Sort Riflet stel
© Royal Copenhagen

Det nye sort

Er du glad for Royal Copgenhagens finurlige mønstre og svungne former, men mindre begejstret for blå?

Så kan du glæde dig over, at Sort Riflet Halvblonde og Sort Riflet Blonde netop er lanceret.

Designet af de to historiske stel går tilbage til henholdsvis 1888 og 1978.

Stel, Sort Riflet Blonde, fra Royal Copenhagen - stellet kan købes her.
Stel, Sort Riflet Halvblonde, fra Royal Copenhagen - stellet kan købes her.

Vase i grå
© FDB Møbler

En tegning fra gemmerne

Da FDB Møbler for 10 år siden blev relanceret, fandt man en tegning - fra midten af det 20. århundrede - af en vase i et gammelt arkiv skab.

Tegningen af vasen var døbt 'Majs', men var uden navn eller signatur fra en designer.

Men nu, mange år senere, er vasen på tegningen endelig blevet en realitet - FDB Møbler lancerer nemlig to nyfortolkede versioner af vasen, som de kalder 'Lupin'.

Vaser, Lupin, fås i to farver og flere forskellige størrelser, fra 399 kr., fra FDB Møbler - vaserne kan købes fra April her.

Miljøbevidste rengøringsmidler
© Kinfill

Mijløbevidst (og pæn) rengøring

Rengøring er sjælendt ophidsende, men vi er alligevel ret begejstrede for Kinfills rengøringsmidler.

Ikke nok med at Kinfills emballage er så flot, at det giver os lyst til at have rengøringsmidlerne stående fremme, så har Kinfill også fokus på at være mere miljøbevidste - både i indholdet, men især også i emballagen.

Køber du et starterkit, får du en flot sprayflaske i glas, som skal fyldes med vand, og en lille essence, der skal tilsættes - og når det er opbrugt, kan du nøjes med at bestille en refill af essencen, og derved spares emballagen på alle de andre plastikbeholdere, du alternativt ville have brugt.

Starterkit, Full House Collection, ca. 450 kr., Kinfill - sættet kan købes her.

© Nuura

Dekorativ vægbelysning

I samarbejde med den hollandske designer Rick Tegelaar lancerer Nuura Sasi-kollektionen.

Kollektionen består af en organisk og enkel væglampe, som kommer i to forskellige størrelse og to forskellige materialer, der ikke kun giver en flot belysning, men også bidrager æstetisk og dekorativt til rummet, når den er slukket.

Lampen forventes at være på lager start marts.

Væglampe, Sasi, 4 forskellige varianter, fra 3.499 kr., Nuura - væglampen kan bestilles her.

Støbejernspande
© Gastrotools

Tid til nye stegepander?

Står du og skal have nye stegepander? Så kunne det måske være en mulighed at prøve en støbejernspande fra Gastrotools af.

Der har den seneste tid været ekstra meget snak om PFAS, der er dårligt for både miljøet og din egen sundhed.

Og modsat sliplet-pander - hvor belægningen kan indeholde PFAS - består støbejernspanderne nemlig kun af naturlige, gennemtestede materialer.

Støbejernspande, Rå, 449 kr., Gastrotools - støbejernspanden kan købes her.

Opbevaringskasser
© H&M

Flot opbevaring

Du kan aldrig få for meget (flot) opbevaring!

Derfor har vi også svært ved at få armene ned, når vi opdager nye opbevaringsmuligheder i skønne farver, der ikke behøver bliver gemt væk bag låger, men sagtens kan stå fremme og pynte - som fx disse i koboltblå fra H&M.

Opbevaringskasser, 3 størrelser, fra 60 kr., H&M - kasserne kan købes her.

Natbord rattan
© Søstrene Grene

Nyt til soveværelset

Søstrene Grenes nyeste kollektion er fornyelig landet i butikkerne.

De to søstrene har endnu engang ramt plet - men særligt dette natbord kaster vi lange blikke efter og drømmer om at have hængende derhjemme ved siden af sengen.

Natbordet er nemlig et godt bud på et flot natbord til en budgetvenlig pris.

Natbord, 243 kr., Søstrene Grene - natbordet kan købes her.

Lakrids med chokolade
© Johan Bülow

Sig det med lakrids ...

Årets kærlighedsdag er lige rundt om hjørnet.

Og kender du en, du gerne vil kaste lidt ekstra kærlighed over i år, kan du gøre det med lakrids.

Lakrids By Bülow har i forbindelse med dagen nemlig lavet en Love-kollektion med deres mest populære varianter, hvor lakridsen i midten er formet som et hjerte. Lækkert og sødt!

Lakrids, Love, fra 80 kr., Lakrids By Bülow - køb lakridserne her.

Vægspejl
© FDB Møbler

Lille spejl på væggen ...

Rebecca Uth er ny designer i FDB Møblers stald, hvor hun står bag en serie spejle i organiske former.

Ligesom træ er omdrejningspunktet for brandets øvrige møbler, bliver det også brugt som både et dekorativt element og praktisk ophæng på de nye Birksø-spejle. Smart!

Spejl, Birksø, 2.499 kr., FDB Møbler - spejlet kan købes her.

Bord med spejlmosaik
© Jotex

Hverdagsdisko

Diskokuglen er en af de første tendenser, vi er stødt på her i 2023.

Og selvom vi klart var overrasket over tendensen til at starte med, så kan vi alligevel ikke helt få øjnene væk fra alt, vi støder på, med en diskoeffekt.

Det gælder blandt andet også dette sidebord med spejlmosaik. Det ville give rummet så fin en glimtende effekt, når solen stråler rammer ind på.

Sidebord, Disco, 3.500 kr., Jotex - sidebordet kan købes her.

Skånsom maling
© Jotun

Skånsom farveglæde

Det er ingen hemmelig, at vi er vilde med farver i hjemmet - og især de kulørte vægge!

Derfor er vi også ekstra begejstrede for Jotuns nye forbedrede Lady Balance, hvor indeklimaet har været i fokus. Malingen skulle nemlig være et bedre valg for allergikere, gravide og børn og har fået en række miljøstempler.

Maling, Jotun - læs mere om malingen her.

Duftlys
© Frama

Dejlige dufte

Levende lys er pivhyggelige (og et musthave) her i de mørke og kolde måneder.

Men hvorfor ikke gøre det endnu hyggeligere, ved at forkæle dig selv med en variant i din yndlingsduft. Stil fx dette duftlys fra Frama på badeværelset, for at få en vaskeægte spa-følelse derhjemme.

Duftlys, Scented Candle, fra 270 kr., Frama - duftlyset kan købes her.

Sengesæt
© Södahl

Skønhedssøvn med god samvittighed

Der er intet, der kan slå følelsen af nyt sengetøj!

Og Södahl har netop lanceret to nye sengesæt, hvor du ovenikøbet kan lægge dig til at sove med god samvittighed - de er nemlig lavet i 100% bomuld økologisk bomuld.

Sengesæt, Stripe, fås i to farver, fra 450 kr., Södahl - sengetøjet kan købes her.

Cocoon vase
© Holmegaard

Jubilæumsvase

Peter Svarrers velkendte 'Cocoon' vase har 20 år jubilæum - og det markeres med en nyfortolket special-udgave af den dråbeformede vase.

Jubilæumsvasen har - modsat de klassiske udgaver - brede opalstriber i flamingo, lavendel og blå på en olivengrå bund, som giver det klassiske glasdesign en ny dimension.

Vase, Cocoon, h45 cm, 5.000 kr., Holmegaard - vasen kan købes her.

Sidebord
© Jysk

Musthave på budget

Har du ikke allerede et sidebord, så er det klart en investering, du ikke vil fortryde.

Sidebordet er nemlig en genial sidemakker til fx sofaen eller lænestolen, så kaffen eller bogen altid er lige i nærheden.

Og hvad der er endnu mere genialt er, at Jysk har lavet en flot version af dette musthave på budget.

Sidebord, Arch, ø35 cm, 275 kr., Jysk - sidebordet kan købes her.

Skulptur
© Ferm Living

Blikfang, ja tak!

Vi ser mere og mere til skulpturer i alverdens forskellige variationer, og de er efterhånden gået hen og blevet et musthave.

Ferm Living har taget deres bud på en skulptur til et nyt niveau. Skulpturen i ler kommer nemlig i fire dele, som du selv kan sammensætte, og du kan dermed sætte dit eget præg på den.

Skal din reol, vindueskarm eller konsolbord have et skud personlighed og wauw-effekt?

Skulptursæt, Shape, 1.299 kr., Ferm Living - skulpturen kan købes her.

En kulørt makeover

Henning Koppels klassiske kande i rustfrit stål har været her, der og alle vegne.

Men nu kommer det ikoniske design fra 50'erne for første gang i en kulørt variant, der giver wauw-effekt på en helt ny måde. Måske du skal have fingrene i en af de nye farver?

Kande, Koppel, af Henning Koppel, fås i fire farver, 1.699 kr., Georg Jensen - kanden kan købes her.

Platte til væggen
© Bloomingville

Giv gallerivæggen nyt liv

Vi kaster jævnligt vores kærlighed over nye fund til hjemmet - men især denne platte i varme farver fra Bloomingville er vi vilde med.

Platten kan både bruges som vægdekoration i køkkenet, men er også oplagt at bruge som en del af en gallerivæg, fordi den giver liv og bryder med de ellers skarpe kanter.

Platte, Harlow, 499 kr., Bloomingville - platten kan købes her.

Alvar Aalto vase
© Alvar Aalto

Tidløst design fra arkivet

Der er bare noget design, som vi igen og igen får lyst til at hive frem fra arkivet.

Det er blandt andet designs fra Alvar Aalto, hvis 125-års fødselsdag der bliver fejret i år. Det gøres med en relancering af to nye vaser og en original skål i et højere design.

Både vaserne og skålen kommer i flere forskellige fine farver, der alle lægger sig tæt op ad originalerne fra The Alvar Aalto Collection fra 1936.

Vase, 3.699 kr., Alvar Aalto - vasen kan købes her.

Skål, 2.239 kr., Alvar Aalto - skålen kan købes her.

Plakat
© Jennie Petersen

Nyt kunst til væggene

At finde ny kunst til væggene er ingen smal sag. Der findes nemlig SÅ mange fine værker, at det kan være svært at vælge - og nu er endnu en favorit dukket op.

Printet med en middagsopsætning for en passer perfekt til køkkenet eller spisestuen, og er en nem måde give rummet lidt fornyelse på.

Print, A table for one, fra 290 kr., Jennie Petersen - køb printet her.

Vægstage
© Menu

Lys vinteren op med vægstager

Levende lys hører vinteren til og er en perfekt og hyggelig måde at lyse den mørke tid op på. Vil du følge denne vinters tendenser, skal du gå efter en vægstage.

De skulpturelle vægstager kan både hænge enkeltvis eller i par - og vil pynte på væggen selv, når lysene er slukket.

Vælg fx denne vægstage med en baggrund af metal, så den vil kaste ekstra lys ud i rummet.

Vægstage, h34, i bronzed brass, 695 kr., Menu - køb vægstagen her.

Vægstage, h40, i polished brass, 1.395 kr., Menu - køb vægstagen her.

Rullebord
© &Tradition

Move it, baby!

Rullebordet er for alvor tilbage. Kontoret, badeværelset, køkkenet eller stuen. Der er ingen grænser for, hvor du kan bruge det rullende møbel. SMART!

Lige nu vrimler det med et væld af forskellige, nye varianter på rullebordet, fx denne skønne version i krom og træ.

Rullebord, Alima, 6.495 kr., &Tradition - køb rullebordet her.

Vægkalender
© Line Jensen Illu X Kartotek Copenhagen

Nyt år, ny kalender

En god offline papirkalender kan bare noget!

2022 er slut, den gamle kalender er fyldt op, og det er nu er tid til at finde en ny, som kan holde styr på 2023's planer. Vi synes, at denne fine kalender med små tegninger indeni er et oplagt bud på dette års kalender.

Vægkalender, 2023, 195 kr., Line Jensen Illu X Kartotek Copenhagen - køb kalenderen her.