Oplev verden gennem Troels Heibergs øjne

Fotokunst er en af de nye spændende trends i år, og når man ser Troels Heiberg Frandsens motiver, forstår man, hvorfor så mange finder det interessant.

23. oktober 2014 af Lasse Schelbeck

Den rynkede mand pulser på cigaretten. Sammenbidt og med et ansigt præget af livet. Man kan næste ikke ane pupillerne bag de tunge øjenlåg, og man tænker straks på, hvilken historie, der gemmer sig bag ansigtet.

Troels Heiberg Frandsen er uddannet arkitekt, men har i mange år fanget verden igennem sit kameras optik. Hans motiver spænder over det menneskelige, som manden med rynkerne, til storslåede billeder af naturen og arkitektoniske perler. Stilen er rå og personlig, og man bliver let draget ind af motivernes styrke.

Motiverne er samtidig et godt eksempel på, hvorfor fotokunst vinder indpas i flere og flere hjem, for man får indtrykket af en skøn historie, der gemmer sig bag hvert enkelt motiv.

Se alle Troels Heiberg Frandsens motiver hos Designfund.dk her.

Andre læsere kan også lide...

Seneste

Måske er du interesseret i ...