Overvej om du skal dekorere dine vægge med dette oversete alternativ til plakater

Det er ikke kun plakater, der kan gøre underværker på dine vægge. Lige nu hitter H.C. Andersens sidegeschæft stort.

© Little Detroit/Kristina Krogh

Papir er et materiale, som de fleste assoccierer med hvidt A4, print og børnetegninger, men papir er ikke bare papir.

Er der kælet for at udvælge det rette papir og er det bearbejdet ordentligt, kan det gøre noget magisk for dine vægge.

Du kan selvfølgelig selv give dig i kast med at folde eller klippe, men er du ikke så ferm på fingrene, er der også rig mulighed for at lade kunstværker kreeret af papirspecialisterne flytte ind.

Der er flere, der mestrer det sirlige håndværk, end du måske tror.

Her er vores favoritter lige nu:

De fineste klip til rammerne

© @kristinehellesoe

Papirsilhouetter af den fineste slags

Kunstneren bag unika-værket ovenfor er Kristine Hellesøe, som er værd at holde øje med, hvis du vil erhverve dig lokalproduceret kunst uden at blive ruineret.

Hun arbejder både i papir og linoleum. Men udtrykket er håndlavet og ofte med blomster eller dansende figurer i fokus.

Værker fås fra 400 kr.

LÆS OGSÅ Dette bliver julen 2019s helt store pyntehit

© @missemai

Personligt papir

Tekstildesigner Mia-Louise, som står bag Missemai, eksperimenterer også med papir og de fineste klip med navn eller poetiske statements bliver sirligt til med kniv og saks.

Få et navn eller et citat skrevet og brug som personlig gave til dig selv eller en du har kær.

Navneværker fra 900 kr.

© @little.detroit

Geometrisk papirklip

Hos Little Detroit kan du bestille papirklip i præcis de farver og former, som du bedst kan lide. Ret smart, hvis du har møbler eller vægge i særlige farver, du gerne vil have matchet.

Skræddersyede værker fra 400 kr.

LÆS OGSÅ Sådan fjerner du nemt savsmuldstapet.

© Kristina Krogh

Grafiske folder

Designer Kristina Krogh arbejder blandt andet med udskæringer i papir, og hendes værker er stilrene og grafisk enkle. Lad dig inspirere af hendes fine univers, mens du sparer op til et af værkerne, som ligger i den dyrere ende på denne liste.

Værk (som det blå på væggen) til cirka 1200 kr.

Plakater forklædt som papirklip

© Stilleben

Papirklip på print

Håndlavede papirklip danner udgangspunkt for de smukke plakater, som er et samarbejde mellem Hein Studio og Stilleben.

Plakaterne fås i et væld af farver, og der er med garanti en version, der passer til farveholdningen i dit hjem.

Plakater fra 275 kr.

Fra A4 til 3D

© @charlotte_littlelot

Det kribler og krabler

Hos Charlotte Søeborg Ohlsen, finder du poetiske sommerfugle eller fantasifulde biller, som du selv kan folde. Når du køber, får du papirskabelon og vejledning tilsendt, som du selv samler.

Fold-selv-insekter fra 75 kr.