Pladsoptimering: Sådan indretter du bedst en lille lejlighed
29 kvadratmeter var alt, der var at gøre godt med i hjemmet her. Alligevel er der blevet plads til både seng, køkken, stue, spisestue, bad og kontor.
BILLEDE Ved hjælp af fleksible vægmoduler er det muligt at transformere lejligheden, så hver funktion i hjemmet i praksis har sit eget rum.
Når indretningen er gennemtænkt, er det ikke kvadratmeterne, der afgør om et hjem er rummeligt.
Det er denne lille perle af en arkitektløsning i Milano et klasseeksempel på.
Firmaet bag, Planair, har gennemtænkt hver en krog af de 29 kvadratmeter og er lykkedes med at skabe en bolig, der på vellykket vis rummer både kontorplads, soveværelse, stue, spisestue og køkken uden, at pladsen virker knap.

BILLEDE De fire plantegninger viser, hvordan der ved at flytte på en væg bliver gjort plads til kontor, seng og køkken på de samme kvadratmeter.


BILLEDE Når skydevæggen flugter med køkkenet får det rummet til at syne større. Samme funktion har det runde spejl på væggen.

BILLEDE Her er der kig ud til badeværelset fra stue/spisestue.



BILLEDE I dagtimerne slås sengen op og skydevæggen kan placeres midtfor, så der er plads til både køkken og kontor. I køkkenet er der nu bordplads og hylder.


BILLEDE Det er også med denne placering af skydevæggen, at der bliver plads til soveværelset.


BILLEDE Den dobbeltsidede væg kan køres frem og tilbage og frigøre plads til forskellige gøremål afhængigt af placeringen. Her er det bogreolen, der er blottet. Samme reol kan omdannes til skrivebordsplads, hvis klapbordet bliver slået ned.


BILLEDE Før og efter: Badet er blevet rykket, så der er blevet plads til ét stort rum med de mange funktioner.
