Planlæg dit nye køkken

Indret dit køkken med lys og rummelighed. Her er de vigtigste huskeregler!

30. juni 2014 af Pernilla Engberg

En god regel at gå ud fra, når du indretter nyt køkken, er arbejdstrianglen. Den går ud på at placere vask, køleskab og kogeplads i en triangel som vist på tegningen, så du har kortest mulig afstand mellem de vigtigste funktioner i rummet.

  • Den vigtigste arbejdsflade i køkkenet er mellem vask og komfur. Prøv derfor at lave bordpladen så lang som muligt her - og gerne dybere end 60 cm, som er standardmål.
  • Placér vask og opvaskemaskine ved siden af hinanden og tæt på opbevaring af porcelæn og bestik.
  • Er du flittig bruger af køkkenet, er det en god idé med en bredere kogeplade end de normale på 60 cm og at investere i en stor dobbeltvask.
  • Et blandingsbatteri med håndbruser gør det nemmere at rengøre både pander, skærebrætter og vask.
  • Sørg om muligt for en varmebestandig afsætningsflade ved siden af komfur og ovn.
  • Sørg for god arbejdsbelysning direkte over arbejdsfladerne og en god generel belysning i loftet.
  • Det er en god idé med afsætningsplads ved siden af køleskabet.
  • Brede skuffer er praktiske til opbevaring i stedet for skabe med hylder. Alternativt kan du vælge udtrækshylder.
  • Vælg en emhætte, der er stærk nok til at tage al stegeosen og undersøg, om du kan montere den støjende motor på loftet eller ydermuren i stedet for i køkkenet.
  • Er der opbevaringsplads nok, så vælg åbne hylder, det giver et lettere udtryk end overskabe.

X

Håndplukket til dig

Seneste

Måske er du interesseret i ...