Pynt hjemmet med Sarah Beckers eventyrlige papirklip

Kunsteren Sarah Becker lancerer en fin, ny serie af papirklip med farverige fugle og flyvende havfruer.

© Stilleben

Småfugle og havfruer

Sarah Becker er en dansk kunstner uddannet fra Danmarks Designskole, og hun har altid være fascineret af silhuetter - særligt dyrs silhuetter samt deres farver og teksturer. Den fascination er mundet ud i en fantastisk fin serie af håndlavede papirklip med fugle og havfruer.

© Stilleben

Papirklippene er lavet i dæmpede toner og sarte pasteller, der sagtens kan bruges hele året rundt, og papirklippene kan også snildt blandes med julepynten.

Du kan have et enkelt klip hængende eller mikse flere forskellige, hvis du har lyst - de passer f.eks. helt perfekt i vinduet, hvis der mangler lidt hygge.

© Stilleben

Mangler du en lille fugl eller lidt havfruemagi, så kan de fine klip købes hos Stilleben lige her, og de koster fra 275-750 kr.

© Stilleben