Retro vs. 2015 - sådan indretter du på budget
Studerende Sara Naja Kleist bor på 47 kvm med stærke retro-vibes, som hun kombinerer med pasteller og grafiske elementer.
BILLIG BILLEDVÆG
„Billedvægge er smukke, men det løber hurtigt op, for man skal mindst have fem-seks billeder, før konceptet fungerer. Jeg har derfor lavet min billedvæg af plakater, et cool ur, indrammede postkort og kunst, jeg selv har lavet med prægemaskine, masking tape og klistermærker.“
Skovmand & Andersen-spisebordet er et fund fra lauritz.com, mens stolene er vintage FdB-stole. de er blevet malet i tidens løb, og Sara elsker både den fine mint-farve og det slidte look. lampen er et loppe- fund. På væggen hænger billeder fra Moderna Museet i Malmö, Waaitt, Permild & Rosengreen, et go-card og egne værker. Uret er et Karlsson- ‘Flip Clock’, som fås hos Areastore.
RETRO I NYT LYS
„Kombinér dine retrofund med nye ting. da jeg skal indrette på et stramt budget, bliver det ofte loppefund, og for at det ikke skal virke som om, at jeg bor i en tidslomme, er det vigtigt for mig at opdatere looket lidt. det gør jeg fx med plakater i pasteller og puder i et grafisk mønster.“
Den 30 år gamle Stouby-sofa har Sara fundet på dba.dk, mens puderne er fra ikea og Fakta. lampen i messing er fra to trin ned og købt for bare 150 kr. Bordene og stolen er loppefund, og pelsskindet er fra ikea.
MIKS DIN KERAMIK
„Gør din keramiksamling mere unik ved at blande ny keramik med ting fra 50’erne, 60’erne og 70’erne. Jeg har gjort mange fine fund i gen- brugsforretninger og er især vild med glaserede ting.“
Hylden er fra String, mens sam- lingen består af fund fra gen- brugsbutikker og loppemarkeder mikset med ting fra Ferm living, Anna olivia og Søstrene grene.
CUSTOMIZE STANDARDMØBLER
„Jeg fandt sengen her i ikea, men den var lidt trist at se på. derfor har jeg sat forskellige greb i fine farver på. den ene væglampe har jeg også ændret i designet ved at kombinere den med en hyldeknægt.“
Sengestel, bogkasser og væglamper er fra ikea. grebene er fra liebe, netto og Anne Black.