Rod i skufferne?
Rosti Mepal lancerer ny serie, der gør det nemmere at holde orden i køkkenskuffen.
Når havregrynene mandag morgen igen skal findes frem, sker det! Rodet i skufferne melder sin ankomst efter en hyggelig weekend, og pludselig er der ristede løg og kagekrymmel i din tiltænkte morgenmad. Kender du det? Det gør vi i hvert fald her på redaktionen!
Derfor blev vi også overordentlig glade og nærmest lettede, da vi læste om Rosti Mepals nye serie ´Modula´. En serie, der består af opbevaringsbokse til køkkenskuffen. Serien er lavet i robuste SAN-plast og med det gennemsigtige materiale, bliver det en leg at finde, hvad du søger, når du går på jagt i skufferne.
’Modula’ boksen har modtaget DESIGN+ prisen, som gives for et lækkert design med funktionel værdi.
Serien kan købes i sæt eller enkeltvis til priser fra 39,95. og forhandles hos landets førende isenkræmmere.