Så starter Kähler balladen igen!

Som opfølgning til den bragende succes med deres jubilæumsvase sidste år, har Kähler udvidet deres Omaggio-serie med en ny metallisk farve.

5. februar 2015 af Lasse Schelbeck

Du har måske allerede set den? For da Kähler for et stykke tid siden fremviste deres forårsnyheder, var der særligt et produkt, som løb med opmærksomheden. Det er selvfølgelig den umådeligt smukke Omaggio-vase, hvis karakteristiske striber nu også findes i en fin sølvversion.

Vi kommer formentlig ikke til at se optøjer i samme grad, som da jubilæumsvasen kom på markedet sidste år, for – modsat jubilæumsvasen – kommer sølvstriberne til at blive en fast del af Omaggio-farverne. Men omvendt melder Kähler allerede nu om en helt uhørt interesse, og det er da også muligt at forudbestille vasen, hvis man vil være sikker på at få den, når den kommer i butikkerne, for forhandlerne melder også om en interesse, som næsten matcher jubilæumsræset sidste år.

De to mindste versioner af vasen kommer på markedet i slutningen af april eller starten af maj, mens den store kommer til juni, og hvis du gerne vil sikre dig et eksemplar på denne side af sommerferien, kan du forudbestille den hos Designfund.dk.

Bestil den skønne sølv-Omaggio vase hos Designfund.dk her 

Andre læsere kan også lide...

Seneste

Måske er du interesseret i ...