Sørg for at komme i den rette Halloween stemning
Sørg for at komme i den rette Halloween stemning© iStock

Sådan afholder du en Halloweenfest i sidste øjeblik

Det er snart Halloween. Du vil gerne holde en fest. Men du ved ikke helt, hvordan du skal gribe opgaven an. Hvilke ting skal du forholde dig til inden for den snævre tidsramme? Få de bedste tips her.

27. oktober 2016

Den 31. oktober er dagen, hvor det hele går løs. For manges vedkommende er der uhyggelige stunder i vente. Vi har lavet en Halloween liste med pejlemærker, du kan læne dig op af og hente inspiration fra.

Sæt den rigtige stemning

Sæt scenen for hvilken fest, der er tale om. Understøt festens tema med nedenstående:

  • Sæt noget instrumental musik på i baggrunden. Noget, som giver skumle undertoner.
  • Brug sorte stearinlys, da disse er den perfekte lyskilde til at bidrage til den dunkle stemning.
  • Lav gerne en invitation, der får jorden til at skælve.

LÆS OGSÅ Sådan laver du en græskarlygte.

Halloween udklædning

Et emne alle har en holdning til. Og noget du kommer til at forholde dig til. Denne anledning er en god undskyldning for at klæde sig ud som noget, der er taget ud fra en gyserfilm. 

Den korte deadline gør, at du skal mærke stemningen for, om der er et flertal for eller imod udklædning. Det er ikke noget, du kan forvente af dine gæster. Affind dig med resultatet og dine gæsters engagement.

Halloween dekoration er med til at skabe stemningen
Halloween dekoration er med til at skabe stemningen© iStock

Halloween dekoration

Gå all-in på dekoration: flagermus, mumier, skeletter og monstre. Ja, alt hvad der kan presses nedover temaet, og som kan skræmme dine gæster fra vid og sans, er den rette ånd. Dekorér dit hjem indtil det ligner et spøgelseshus. Så har du opskriften på at give dine gæster et gys, de sent vil glemme.

  • Hæng et uhyggeligt forhæng over døren, så dine gæster kan få en uhyggelig velkomst. Her kan edderkoppespind være en idé. Passagen til den ultimative skrækfest er ikke for sarte sjæle.
  • Brug sorte affaldssække til at dække de hvide vægge.
  • Græskarhoveder med godter i.
Servér en pumpkintini cocktail
Servér en pumpkintini cocktail© iStock

Blodige drinks

Vampyrer suger blod. Du kan suge rødvin. De to ting kan hurtigt blive forvekslet, nu hvor alle er indforstået med temaet. Servér blodige drinks. Så kan alle gå rundt og være i familie med Grev Dracula for en dag.

Rød saftevand går også an. Brug eventuelt rød frugtfarve på kanten af glasset og lad det tørre.

Mumier du kan spise
Mumier du kan spise© iStock

Mad og snacks til Halloween

Til din fest bør der være lidt let mad og nogle snacks. Lav mad, der ligner flagermus, mumier eller skeletter. Dine gæster vil elske dig for dine anstrengelser. 

Selskabslege

Arrangér selskabslege, der vil give dine gæster et gys. Et eksempel er at bruge store skåle eller bowler, hvor en person får bind for øjnene og efterfølgende skal gætte på, hvad skålen er fyldt med. Fyld 5-10 skåle op med ting, der føles klamt at røre ved.

Kogt spaghetti som indvolde, cocktailpølser som afskårne fingre, eller husblas som slim. 

Andre læsere kan også lide...

Seneste

Måske er du interesseret i ...