Feminin botanik med et twist
Her bor Thilde Santin, 34 år, brandambassadør for Tommy Hilfiger, i en lejlighed på Frederiksberg. Følg Thilde på instagram @thildesantin.
Idé 1: Stil planter i flere niveauer
“Byg et plantetableau i forskellige niveauer med bøger og måske en lille stige. Jeg har brugt små og store planter i forskellige sorter, så det bliver mere spændende at se på. Miks også gerne glasvaser med gamle terrakottapotter for at give din opstilling dybde og variation.”
Bjørn Wiinblad-fadet og vintage-stigen er begge fra Dba.dk. Glasvaserne er loppefund, mens billederne er lavet af veninder og Thilde selv.